Et adgangspunkt er det geografiske sted, adressen er fastsat til. Adgangspunktets præcise beliggenhed stedfæstes med geografiske koordinater (X, Y), og punktet markerer også husnummeret.
Bestemmelsen om adgangspunkter står i bekendtgørelsens § 13.
For hvert husnummer er der ét adgangspunkt og omvendt.
Adgangspunktet repræsenterer beliggenheden af den udefra kommende adgangsvej dvs. den indgangsdør, indgang, låge eller lignende, som husnummeret hører til. Deler flere adresser samme husnummer, skal der kun fastsættes ét adgangspunkt (bek. § 13, stk. 1).
Adgangspunktet er velegnet til at oplyse om adgangsforholdene til en adresse, da det viser, hvor indgangen til en bygning, et jordstykke mv. er placeret. Adgangspunkter anvendes i de GPS-navigationssystemer, beredskabet, forsyningsselskaber samt mange andre offentlige og private virksomheder bruger.
Adgangspunkter udstilles for omverdenen og er frit til rådighed digitalt.
I DAR findes 5 tekniske standarder for angivelse af adgangspunkters placering, se nærmere under Adressedata\Kodelister på danmarksadresser.dk. Ved fastsættelse af nye adgangspunkter skal adressemyndigheden vælge, hvilken teknisk standard der skal anvendes.
10.1 Placering af adgangspunkter i bygninger
I bygninger placeres adgangspunktet ca. 3 meter inden for omridset af den bygning, som adressen hører til (bek. § 13, stk. 2). Adgangspunktet placeres ud for indgangsdøren, hvis det er muligt. Har bygningen flere indgange, bør adgangspunktet placeres ud for hovedindgangen.
Adgangspunkter placeres inden for omridset af bygningen, der vises på forvaltningskortet i DAR.
Figur 12. Adgangspunktet skal placeres ca. 3 meter inden for bygningens omrids.
Hører der mere end ét adgangspunkt til bygningen fx som på skoler, større ejendomme, feriecentre, butikscentre, hospitaler eller universiteter, placeres adgangspunkterne ca. 3 meter inden for omridset af bygningen, så de bedst muligt svarer til beliggenheden af indgangsdørene.
Figur 13. Adgangspunkter på en skole. Adgangspunkterne placeres ca. 3 meter inde i bygningen, hvilket ikke helt er illustreret på figuren. Hvis muligt placeres adgangspunktet ud for indgangsdøren.
Ved fælles husnummer for flere adresser fastsættes kun ét adgangspunkt
Er husnummeret fælles for flere adresser, skal der kun fastsættes ét adgangspunkt (bek. § 13, stk. 1). En etageejendom med flere adresser i samme opgang, har derfor ét fælles adgangspunkt. Adgangspunktet placeres ca. 3 meter inde i den fælles opgang, hvis dette er muligt.
Figur 14. Ét adgangspunkt til de fire adresser i nr. 13, dvs. st. tv, st. th, 1. tv og 1. th. Adgangspunktet placeres ca. 3 meter inde i bygningen, hvilket ikke helt er illustreret på figuren.
10.2 Jordstykker, herunder nye udstykninger og områder uden en egentlig bygning
På jordstykker placeres adgangspunktet ca. 3 meter inden for det jordstykke, som adressen hører til. Hører der mere end ét adgangspunkt til jordstykket, placeres adgangspunkterne, så de bedst muligt svarer til indgangene (bek. § 13, stk. 2).
10.2.1 Nye udstykninger
Det er ikke altid, alle oplysninger om kommende veje og bygninger er til rådighed fra starten af en udstykningsproces. Uanset den aktuelle viden om en ny udstykning, skal adgangspunktet placeres bedst muligt, hvor det forventes at skulle være, når byggeriet er færdigt.
Adgangspunktet placeres ca. 3 meter inde på grunden tættest på den adgangsgivende vej. Kender man den kommende bygnings placering på grunden, placeres adgangspunktet ca. 3 meter inden for omridset af den kommende bygning ud for indgangen.
Er hverken den adgangsgivende vej eller placeringen af en kommende bygning kendt, kan adgangspunktet placeres midt på grunden.
Se eksempler på placering af adgangspunkter ved nye udstykninger i kapitel 11.
10.2.2 Områder uden en egentlig bygning
På ubebyggede arealer, der har én eller flere adresser men ikke en egentlig bygning, placeres adgangspunkter(ne) ved den(de) indgang(e), adressen(adresserne) er fastsat til. Eksempler på disse områder er parker, grønne områder, legepladser, idrætsbaner, rastepladser, kirkegårde uden bygninger, seværdigheder, shelterpladser, grillpladser mv., hvortil der er offentlig adgang.
Figur 15. Adgangspunkt til legeplads.
Er der en toiletbygning eller lignende på området, og er adressen fastsat til denne bygning i stedet for indgangen til området, placeres adgangspunktet ca. 3 meter inden i bygningen og hvis muligt ud for indgangen.
Er der flere adresser på området, placeres adgangspunkterne ligeledes, så de bedst muligt svarer til beliggenheden af indgangene (§ 13, stk. 2).
10.2.3 Kolonihaveområder
I de kolonihaveområder, hvor der må opføres egentlig bebyggelse, dvs. et hus til evt. dag- og natophold, og der derfor er fastsat en adresse til havelodden, placeres adgangspunktet som hovedregel ca. 3 meter inden for lågen til havelodden.
Det er dog også en mulighed at placere adgangspunktet inden for en evt. bygning på havelodden.
Figur 16. Adgangspunkter i en kolonihaveforening hvor egentlig bebyggelse er tilladt. På figuren er adgangspunkterne sat til haveloden, men det er også en mulighed at placere adgangspunktet inden for bygningsomridset.
I kolonihaveområder, hvor det ikke er tilladt at opføre bebyggelse bortset fra et redskabsskur eller lignende, og hvor der derfor er én fælles adresse til foreningen, placeres adgangspunktet ved områdets hovedindgang.
Figur 17. Adgangspunkt i et kolonihaveområde, hvor bebyggelse ikke er tilladt.
10.2.4 Tekniske anlæg
Hører adressen til et større, fritstående teknisk anlæg, som har sin egen adresse, skal adgangspunktet placeres bedst muligt, som om anlægget var en bygning (bek. § 13, stk. 3).
Eksempler på tekniske anlæg er vindmøller, antennemaster eller offentligt ejede toiletanlæg og togstationer. Derudover er det også hovedindgange til en togstation, busstation eller trinbræt samt indkørsler og publikumsadgange til parkeringsanlæg med offentlig adgang.
Figur 18. Adgangspunkter til tekniske anlæg.
10.2.5 Havneområder og husbåde
I industrihavne er adresserne typisk fastsat til et hus eller et teknisk anlæg, og adgangspunktet fastsættes til den samme position. I lystbådehavne fastsættes adgangspunktet som hovedregel ud for havnefogedens kontor, som ofte er havnens officielle adresse.
På husbåde, der anvendes til bolig- eller erhvervsformål og derfor også har adresser, skal adgangspunktet placeres på en fast position, dvs. den faste kajkant, bolværk, anlægsbro el. lign., hvorfra der er adgang til den pågældende husbåd (§ 34, stk. 4). Adgangspunktet må derfor ikke placeres på den bevægelige genstand (dvs. husbåden) eller ude i vandet.
Figur 19. Adgangspunkter til husbådene er placeret på den faste bådebro. Adgangspunktet til adressen Østre Kaj 40 er placeret der, hvor den flydende bådebro er fastgjort på bolværket.
10.2.6 Interimistisk bebyggelse
Med begrebet ”interimistisk bebyggelse” skal man i denne forbindelse forstå områder, der er præget af flere mindre bygninger, skure, telte og lignende af interimistisk karakter, og som evt. anvendes til beboelse. Som regel er det hverken tilladt at have bopæl eller drive virksomhed på stedet.
Har adressemyndigheden valgt at fastsætte adresser til de enkelte bygninger, skal adgangspunktet placeres på samme position, som husnummeret er fastsat til, dvs. en bygning, en pæl, postkasse mv.
Figur 20. Adgangspunkterne er sat til den pæl, adresserne er fastsat til.
10.2.7 Midlertidig bebyggelse
Er der tale om midlertidig bebyggelse, placeres adgangspunktet ved indgangen til området. Eksempler på midlertidig bebyggelse er teltlejre, der tjener som midlertidig bolig for flygtninge, store spejderlejre, store festivaler og musikarrangementer.
Har adressemyndigheden valgt, at der er behov for mere end ét husnummer til området, placeres adgangspunktet på samme position, som den enhed, husnummeret er fastsat til, dvs. en pæl, postkasse mv.
10.3 Registrering af adgangspunkter i DAR og systemafhængigheder
Adressemyndigheden skal registrere alle adgangspunkter i DAR (§ 44, stk. 3).
Ved registrering af adressens adgangspunkt tilknyttes en række oplysninger fra andre grundregistre, der systemmæssigt er forbundet med DAR (§ 44, stk. 6 og 8-11).
Det er koblingen af disse registre, der gør nålestiksprincippet muligt.
Følgende oplysning tilknyttes:
- Postnummer og evt. supplerende bynavn, der indgår i adressen – fra DAGI (bek. § 44, stk. 6)
- Kommunen, som adressen er beliggende i – fra DAGI (bek. § 44, stk. 8)
- Jordstykke eller evt. foreløbigt jordstykke, adressen er beliggende på – fra Matriklen (bek. § 44, stk. 9)
- Eventuel bygning eller teknisk anlæg, adressen hører til – fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) og GeoDK (bek. § 44, stk. 10)
- Afstemningsområde, sogn og menighedsrådsafstemningsområde, adressen er beliggende i – fra DAGI (bek. § 44, stk. 11)