Teknisk vejledning til arbejdet med data i GeoFA
Det rekreative cykelnet er et sammenhængende netværk bestående af eksisterende vej- og stiforbindelser, hvor cyklistens navigation understøttes af synligt nummererede knudepunkter og af andre skilte som viser vej.
De veje og stier som indgår i netværket, er udpeget som havende en rekreativ/oplevelsesmæssig værdi. Cyklisten kan selv efter egne behov og ønsker planlægge en oplevelsesrig tur med samme start- og slutpunkt, uden at benytte samme strækning to gange. Tætheden i netværket søges afpasset på en sådan måde, at det kan benyttes til halv- eller heldagsture.
Datamodel
Registreringen af data om netværkets cykelkrydspunkter og cykelkrydspunktsstrækninger sker ved hjælp af de to særskilte objekttyper: punkt og linje:
| Cykelkrydspunkter | Punkt, som beskriver et sted, hvor to eller flere af netværkets linjer mødes. | Punktet kan ligge i tilknytning til et nummereret cykelkrydspunkter eller ikke. I visse tilfælde kan en knude beskrive en ’støtteknude’ eller en ’blind knude’ i netværket. Se mere herom senere i vejledningen |
| Cykelkrydspunktsstrækninger | Linje, som beskriver en del af det rekreative cykelnet, som alene eller sammen med andre segmenter, forbinder to nummererede cykelkrydspunkter. | En linje kan være dobbeltrettet, som f.eks. en vej eller hovedsti, eller ensrettet, som f.eks. en cykelsti langs vej eller en opmærket cykelbane. |
(nedenstående figur skal erstattes af ny med korrekte begreber: cykelkrydspunkter i stedet for cykelknudepunkt, linje i stedet for segment, punkt i stedet for knude)
Orientere dig i specifikationen, hvor du kan læse vejledning om både datasættet som helhed og detaljer om de enkelte attributter for datalagene:
Tekniske basisdata
Datamodellen for de tekniske basisdata er baseret på princippet om kun at medtage den centrale kerne af data, som er nødvendige for at beskrive selve netværket eksakt, med alle dets linjer og punkter. Modellen medtager herudover kun data, som er nødvendige, fordi de er tæt knyttet til det rekreative cykelnets etablering og brug – og som i øvrigt ikke registreres andre steder.
Bortset fra nummereringen af knudepunkterne, er der få obligatoriske oplysninger: ensrettet/dobbeltretning, belægning (asfalteret/grus) samt hvorvidt strækningen forløber på offentlige eller private arealer.
Modellens enkelthed skal bidrage til at fokusere vedligeholdelsen af data på det centrale, nemlig at beskrive netværket korrekt og fuldstændigt. Herved sikres det at løsningsudviklere og brugere tilbydes de fundamentale data, hvorefter de selv, efter behov, kan supplere andre informationskilder.
Geografisk detaljeringsniveau
Hvor det fysiske netværk på et overordnet begrebsniveau beskrives af cykelkrydspunkter og cykelkrydspunktsstrækninger, skal de tekniske basisdata være præcise og detaljerede. Årsagen er bl.a.:
- At vejmyndigheden skal vide eksakt hvilke sti- og vejstykker der indgår i netværket, så vedligeholdelse og udbedring af belægninger, afmærkninger og skiltning af netværket kan styres og udføres på det rigtige grundlag.
- At data skal være så præcise, at it- og appudviklere, kortplatforme mm, uden væsentlige ekstraomkostninger kan anvende de danske data sammen med andre landes detaljerede cykeldata i deres apps, kort og ruteløsninger.
- At der skal være harmoni mellem dét der vises i et kort eller rutevejledning som cyklisten ser i sin tablet eller mobile app – og den fysiske skiltning som cyklisten ser i den virkelige verden; så vejledningen i at vælge den rigtige sti, frakørsel, krydsning osv., bliver korrekt.
- Den officielle kortlægning af veje og stier som staten og kommunerne foretager i GeoDanmark, er baseret på tilsvarende standarder for detaljeringsgrad, komplethed og geografisk nøjagtighed.
Generelle krav til geometrien
Den geometriske registrering af linjer og punkter skal ske i referencesystem EPSG:25832 (samme referencesystem, dvs. EPSG:25832 (dvs. ETRS89 / UTM Zone 32N), anvendes tillige i GeoFA og GeoDanmark).
For at undgå afrundingsfejl skal koordinatværdier, i lighed med hvad der sker i GeoDanmark, registreres i meter med netop to decimaler. Data registreres i 2D, dvs. at z-koordinat ikke registreres.
Den geometriske registrering af punkter og linjer skal, med enkelte undtagelser angivet nedenfor, følge – dvs. genbruge – geometrien i GeoDanmarks vejmidte-objekter. Praktisk betyder det, at data skal registreres i et GIS med brug af geometrisk ”snap” til GeoDanmark vejmidte inklusive dennes mellem-noder.
Konkrete krav til geometrien
For Cykelkrydspunktsstrækninger/ linjer
Geometrien af en cykelkrydspunktsstrækninger skal være OGC* ”linestring”. Linestring skal være i 2D af typen ”simpel, non-closed”, dvs. ikke krydsende og med forskelligt start- og slutpunkt. Dette svarer til dén geometritype, der anvendes i GeoDanmarks vejmidte.
* OGC (Open Geospatial Consortium) ”Simple Feature Specification”, som beskriver de grundlæggende geometrityper, der bl.a. anvendes i et GIS.
Som nævnt skal den geometriske registrering af linjer følge – dvs. genbruge – geometrien i GeoDanmarks vejmidte-objekter. Praktisk betyder det, at data skal registreres i et GIS med brug af geometrisk ”snap” til GeoDanmark vejmidte inklusive dennes mellem-noder.
Undtagelser:
I enkelte tilfælde kan en linje registreres uden at følge en GeoDanmark vejmidte, og et punkt registreres uden at ligge i en GeoDanmark node. Undtagelsen gælder kun, når hele/dele af linjen repræsenterer en fysisk forbindelse, som ikke er registreret i GeoDanmark.
Dette kan være tilfældet, når segmentet repræsenterer en vej eller sti, som af en eller anden grund ikke er registreret i GeoDanmark, som det er illustreret i følgende eksempel.
Topologi
Netværkets linjer registreres, så de tilsammen udgør et sammenhængende, topologisk netværk. Ligesom det er tilfældet i GeoDanmark, opnås sammenhængen ved hjælp af koordinat-sammenfald.
Netværkets punkter registreres med koordinatsammenfald således, at der i hvert linjes start- og slutpunkt er placeret netop én knude.
Segmenter registreres med ”snap” til GeoDanmark vejmidte således, at hver enkelt node i segmentet får fuldstændigt koordinatsammenfald med den tilsvarende node i GeoDanmark (start/slut eller mellempunkt).
Tilhørende attributter
Hvis en linje repræsenter en vej- eller stistrækning, som kun indgår i netværket for cykeltrafik i én retning skal dette registreres med værdien ’ja’. I modsat fald registreres ’nej’.
Cykelstier og cykelbaner langs vej er eksempler på stier, der skal registreres som ensrettede. Ved registreringen skal det sikres, at segmentets geometri har samme retning som ensretningen.
Øvrige attributter og krav fremgår af specifikationen:
For cykelkrydspunkter
Geometrien af et cykelkrydspunkt skal være OGC ”point” i 2D.
Punkter registreres med ”snap” således, at der opnås fuldstændigt koordinatsammenfald med en node i den pågældende GeoDanmark vejmidte (start/slut eller mellempunkt).
Tilhørende attributter
Når et punkt alene eller sammen med andre punkter repræsenterer et nummereret cykelkrydspunkt, registreres krydspunktets nummer.
Nummeret er altid tocifrede, så de løber fra 01, 02 … til 98, 99. Nummeret skal ikke forveksles med krydspunktets tekniske ID, som er unikt for hvert cykelkrydspunkt og beslutningspunkt. Krydspunkternes numre skal være unikke for et givent område, men ikke i hele Danmark. I et national cykelnet med 7.000 krydspunkter vil hvert navn blive ’genbrugt’ cirka 80 gange. Til støtte for nummereringen kan landet inddeles i et grid på 6x6 km, og hvert felt får en talgruppe af krydspunktsnavne (f.eks. 21-29). Hvis der findes flere krydspunkter i et felt, end der er godkendte navne, kan man bruge numre fra et tilstødende felt.
Man kan vælge ikke at bruge de runde tal 10, 20, 30, 40, 50, 60, 70, 80 og 90, da de fysiske skilte kan forvekles med en hastighedsgrænse. Af samme grund kan man vælge at undlade brugen af 5, 15 og 45, der lejlighedsvis angiver en hastighedsgrænse.
Nummeret bør heller ikke have samme nummer, som evt. nærliggende, eksisterende cykelruter (EuroVelo, National, Regional eller Lokal) i nærheden, idet det rekreative cykelnet kan overlappe med de eksisterende ruter, og det kan forvirre cylisterne.
I modsat fald, dvs. når et punkt ikke repræsenterer et cykelkrydspunkt, registreres intet nummer. Til gengæld registreres via attributter, om punktet er:
- ’støttepunkt’ eller
- ’blind knude’
- Øvrige knuder, som ikke repræsenterer et nummereret cykelknudepunkt, har værdien ’ingen’.
Formålet med attributten er dels at muliggøre en automatisk kvalitetskontrol af netværkets konsistens og topologi. Formålet er dels at gøre det nemmere automatisk at producere et afledt datasæt, fx til visuel præsentation, hvor der ikke er behov for at vise alle punkter.
Når et cykelkrydspunkt er alene om at repræsentere et knudepunkt, registreres denne som ’primært’ (punkt). Indgår der mere end ét punkt i cykelkrydspunktet, registreres netop én af disse som ’primært’, medens de øvrige registreres som ’sekundære/støttepunkter’.
(nedenstående figur skal erstattes af ny med korrekte begreber: cykelkrydspunkter i stedet for cykelknudepunkt, punkt i stedet for knude, primært i stedet for knudepunkt)
Øvrige attributter og krav fremgår af specifikationen: