Et nyt cykelnet for rekreativ cykling er under realisering i Danmark, og inspirationen til dette kommer fra bl.a. Holland og Belgien og supplerer bl.a. de nationale og regionale ruter, der allerede findes for rekreativ cykling. Cykelnettet forbinder cykelvenlige strækninger i et netværk, og der hvor strækningerne mødes opstår et en krydsning eller et knudepunkt, der markeres med vejvisning – fysisk og digitalt. Systemet er et såkaldt knudepunktsnetværk eller internationalt ”node network”, men i daglig tale omtales det på dansk som ”cykelnet”

Cykelnettet giver cyklister mulighed for at planlægge lige netop den cykeltur, de ønsker. Strækninger i cykelnettet udvælges med fokus på det, der skaber gode cykeloplevelser. Det kunne fx være hensynet til den nære natur, adgang til seværdigheder eller andre interessante steder. Cyklisten skal desuden have adgang til faciliteter såsom indkøb, overnatning, toiletter og cykelservice, og der skal være sammenhæng i nettet, fleksibilitet og mulighed for at vælge ruter, som er godt afmærkede.

På siden har vi samlet lidt forskelligt materiale, så du kan komme godt i gang med arbejdet med det rekreative cykelnet; der er først en introduktion til konceptet, så følger en række tekniske vejledninger startende med en beskrivelse af, hvordan du overtager ejerskabet af de data, som er præindlagt af Dansk Kyst og Naturturisme i GeoFA, dernæste en række tekniske detaljer ift. dataregistrering og vedligehold.

God fornøjelse!

Information om siden:

Sidst revideret: 14.10.2026

Ansvarlig: Line Hvingel (LIHV@kl.dk) og Mette Rohde Böwadt (mrb@kystognaturturisme.dk)


Danmarks rekreative cykelnet - kort fortalt

Danmarks rekreative cykelnet udgør et netværk af cykelvenlige strækninger, som giver adgang til oplevelser i alle dele af Danmark. Cykelnettet går uden om store hovedveje og larmende trafik og passerer i stedet smuk natur, lokale seværdigheder og faciliteter. Når cykelnettet er fuldt udrullet, vil det omfatte ca. 30.000 km cykelvenlige strækninger på tværs af landet. 

Du kan finde en introduktion af både konceptet, datasættet og skiltningen her: https://www.kystognaturturisme.dk/dansk-kyst-og-naturturisme/nyheder/danmarks-rekreative-cykelnet-kort-fortalt

Læs yderligere her: Metodehåndbog – fra planlægningsnetværk til digital visning



Registreringssystematikken i GeoFA - og den kommunale verificering af cykelnettet

I GeoFA findes to datasæt, der tilsammen udgør Det rekreative cykelnet: Cykelkrydspunkter (5608) og Cykelkrydspunktssstrækninger (5609). Begge er indlagt for alle landets kommuner (dog med undtagelse af kommunerne i Storkøbenhavn) af brugeren ‘dknt’ med:

  • planstatus: 2 (planlagt) samt
  • off_kode: 3 (Synlig for alle myndigheder, men ikke offentlig tilgængelig).

Når kommunerne har arbejdet med planlægningsnetværket og kvalificeret det til et færdigt digitalt netværk, skal kommunerne:

  1. skift cvr fra ‘dknt’ til kommunens cvr-nummer,
  2. skift off_kode til 1 (synligt for alle),
  3. skift planstatus til 1 (etableret). 

Herefter er det bl.a. at finde på Udinaturen.dk (med over 1 mio. unikke brugere om året). Internationalt vises data også i app´en Fietsknoop - med mere end 1 mio. downloads af app med over 400.000 registrerede brugere.

Husk at vedligeholde data om det aktuelle cykelnet i GeoFA. Dvs. sker der ændringer i jeres cykelnet – både digitalt og fysisk, så husk at uploade de nye elementer i GeoFA.


Tips og tricks

  • Data udstilles mange steder og ligger til grundlag for skiltning, drift og formidling via websider og apps - så sørg for løbende at vedligeholde data, hvis der sker fysiske ændringer af cykelnettet
  • Mange af anvenderne kigger på ændringer via tidsstemplet af data i GeoFA, så sørg for kun at uploade/ændre i data, hvor der sker en reel ændring - dvs. upload ikke alle data fra en lokal GIS-løsning og op i GeoFA, når du går i gang med det løbende vedligehold af cykelnettet.
  • For at data kan anvendes til navigation er det vigtigt, at data er sammenhængende og konsistent - pas på at der ikke er "huller" i nettet, men at alle strækninger og punkter hænger geografisk sammen. Det er i denne sammenhæng også vigtig at sørge for, at der er "nok" knudepunkter, så afgørende navigationspunkter er indtegnet; det kan være, når der skal drejes fra én vej ind på en anden vej - og ved små rundture, at der er minimum et mellempunkt, så GPS/GPX har noget at navigere efter.
  • Ved ændringer af strækninger og cykelkrydspunkter nær kommunegrænser, bør man tage fat i nabokommunen og aftale eller orientere om de ændringer I foretager jer i cykelnettet, der kan få indflydelse på sammenhæng på tværs af kommunegrænser.
  • Husk at ændre i data attribut ”AFM”, når der er etableret fysisk vejvisning af hele eller dele af jeres cykelnet


 

Teknisk vejledning til arbejdet med data i GeoFA

Kort med et udsnit af det rekreative cykelnet, som det fremstår gennem GeoFA-webkortet. Der ses røde linjer og røde punkter, som udgør netværket. I baggrund ses øvrige (grå) veje og stier, vist gennem GeoDanmarks skærmkort.


Det rekreative cykelnet er et sammenhængende netværk bestående af eksisterende vej- og stiforbindelser, hvor cyklistens navigation understøttes af synligt nummererede knudepunkter og af andre skilte som viser vej.

De veje og stier, som indgår i netværket, er udpeget som havende en rekreativ/oplevelsesmæssig værdi. Cyklisten kan selv efter egne behov og ønsker planlægge en oplevelsesrig tur med samme start- og slutpunkt, uden at benytte samme strækning to gange. Tætheden i netværket søges afpasset på en sådan måde, at det kan benyttes til halv- eller heldagsture.

Datamodel

Registreringen af data om netværkets cykelkrydspunkter og cykelkrydspunktsstrækninger sker ved hjælp af de to særskilte objekttyper: punkt og linje:

Cykelkrydspunkter

Punkt, som beskriver et sted, hvor to eller flere af netværkets linjer mødes.

Punktet kan ligge i tilknytning til et nummereret cykelkrydspunkter eller ikke. I visse tilfælde kan en knude beskrive en ’støtteknude’ eller en ’blind knude’ i netværket. Se mere herom senere i vejledningen
CykelkrydspunktsstrækningerLinje, som beskriver en del af det rekreative cykelnet, som alene eller sammen med andre segmenter, forbinder to nummererede cykelkrydspunkter.

En linje kan være dobbeltrettet, som f.eks. en vej eller hovedsti, eller ensrettet, som f.eks. en cykelsti langs vej eller en opmærket cykelbane.


Orientere dig i specifikationen, hvor du kan læse vejledning om både datasættet som helhed og detaljer om de enkelte attributter for datalagene:

Tekniske basisdata

Datamodellen for de tekniske basisdata er baseret på princippet om kun at medtage den centrale kerne af data, som er nødvendige for at beskrive selve netværket eksakt, med alle dets linjer og punkter. Modellen medtager herudover kun data, som er nødvendige, fordi de er tæt knyttet til det rekreative cykelnets etablering og brug – og som i øvrigt ikke registreres andre steder.

Bortset fra nummereringen af knudepunkterne, er der få obligatoriske oplysninger: ensrettet/dobbeltretning, belægning (asfalteret/grus) samt hvorvidt strækningen forløber på offentlige eller private arealer. 

Modellens enkelthed skal bidrage til at fokusere vedligeholdelsen af data på det centrale, nemlig at beskrive netværket korrekt og fuldstændigt. Herved sikres det at løsningsudviklere og brugere tilbydes de fundamentale data, hvorefter de selv, efter behov, kan supplere andre informationskilder.

Hvor det fysiske netværk på et overordnet begrebsniveau beskrives af cykelkrydspunkter og cykelkrydspunktsstrækninger, skal de tekniske basisdata være præcise og detaljerede. Årsagen er bl.a.:

  • At vejmyndigheden skal vide eksakt hvilke sti- og vejstykker der indgår i netværket, så vedligeholdelse og udbedring af belægninger, afmærkninger og skiltning af netværket kan styres og udføres på det rigtige grundlag.
  • At data skal være så præcise, at it- og appudviklere, kortplatforme mm, uden væsentlige ekstraomkostninger kan anvende de danske data sammen med andre landes detaljerede cykeldata i deres apps, kort og ruteløsninger.
  • At der skal være harmoni mellem dét der vises i et kort eller rutevejledning som cyklisten ser i sin tablet eller mobile app – og den fysiske skiltning som cyklisten ser i den virkelige verden; så vejledningen i at vælge den rigtige sti, frakørsel, krydsning osv., bliver korrekt.
  • Den officielle kortlægning af veje og stier som staten og kommunerne foretager i GeoDanmark, er baseret på tilsvarende standarder for detaljeringsgrad, komplethed og geografisk nøjagtighed.

Generelle krav til geometrien

Den geometriske registrering af linjer og punkter skal ske i referencesystem EPSG:25832 (samme referencesystem, dvs. EPSG:25832 (dvs. ETRS89 / UTM Zone 32N), anvendes tillige i GeoFA og GeoDanmark).

For at undgå afrundingsfejl skal koordinatværdier, i lighed med hvad der sker i GeoDanmark, registreres i meter med netop to decimaler. Data registreres i 2D, dvs. at z-koordinat ikke registreres.

Den geometriske registrering af punkter og linjer skal, med enkelte undtagelser angivet nedenfor, følge – dvs. genbruge – geometrien i GeoDanmarks vejmidte-objekter. Praktisk betyder det, at data skal registreres i et GIS med brug af geometrisk ”snap” til GeoDanmark vejmidte inklusive dennes mellem-noder.

Konkrete krav til geometrien

For Cykelkrydspunktsstrækninger/ linjer

Geometrien af en cykelkrydspunktsstrækninger skal være OGC* ”linestring”. Linestring skal være i 2D af typen ”simpel, non-closed”, dvs. ikke krydsende og med forskelligt start- og slutpunkt. Dette svarer til dén geometritype, der anvendes i GeoDanmarks vejmidte.

* OGC (Open Geospatial Consortium) ”Simple Feature Specification”, som beskriver de grundlæggende geometrityper, der bl.a. anvendes i et GIS. 

Som nævnt skal den geometriske registrering af linjer følge – dvs. genbruge – geometrien i GeoDanmarks vejmidte-objekter. Praktisk betyder det, at data skal registreres i et GIS med brug af geometrisk ”snap” til GeoDanmark vejmidte inklusive dennes mellem-noder.

Illustration af, hvor cykelknudeknudsstrækninger (og -punkter) skal have koordinatsammenfald (snap) til GeoDanmark vej- og stimidte

Undtagelser:

I enkelte tilfælde kan en linje registreres uden at følge en GeoDanmark vejmidte, og et punkt registreres uden at ligge i en GeoDanmark node. Undtagelsen gælder kun, når hele/dele af linjen repræsenterer en fysisk forbindelse, som ikke er registreret i GeoDanmark.

Dette kan være tilfældet, når segmentet repræsenterer en vej eller sti, som af en eller anden grund ikke er registreret i GeoDanmark, som det er illustreret i følgende eksempel.

Illustration af en fravigelse af kravet med sammenfald mellem cykelnet og GeoDanmark vejmidter - en lille forbindelse mellem en hovedsti og en villavej er ikke registreret i GeoDanmark.

Topologi

Netværkets linjer registreres, så de tilsammen udgør et sammenhængende, topologisk netværk. Ligesom det er tilfældet i GeoDanmark, opnås sammenhængen ved hjælp af koordinat-sammenfald.

Netværkets punkter registreres med koordinatsammenfald således, at der i hvert linjes start- og slutpunkt er placeret netop én knude.

Segmenter registreres med ”snap” til GeoDanmark vejmidte således, at hver enkelt node i segmentet får fuldstændigt koordinatsammenfald med den tilsvarende node i GeoDanmark (start/slut eller mellempunkt).

Tilhørende attributter

Hvis en linje repræsenter en vej- eller stistrækning, som kun indgår i netværket for cykeltrafik i én retning skal dette registreres med værdien ’ja’. I modsat fald registreres ’nej’.

Cykelstier og cykelbaner langs vej er eksempler på stier, der skal registreres som ensrettede. Ved registreringen skal det sikres, at segmentets geometri har samme retning som ensretningen.

Øvrige attributter og krav fremgår af specifikationen:

For cykelkrydspunkter

Geometrien af et cykelkrydspunkt skal være OGC ”point” i 2D.

Punkter registreres med ”snap” således, at der opnås fuldstændigt koordinatsammenfald med en node i den pågældende GeoDanmark vejmidte (start/slut eller mellempunkt).

Tilhørende attributter

Når et punkt alene eller sammen med andre punkter repræsenterer et nummereret cykelkrydspunkt, registreres krydspunktets nummer.

Nummeret er altid tocifrede, så de løber fra 01, 02 … til 98, 99. Nummeret skal ikke forveksles med krydspunktets tekniske ID, som er unikt for hvert cykelkrydspunkt og beslutningspunkt. Krydspunkternes numre skal være unikke for et givent område, men ikke i hele Danmark. I et national cykelnet med 7.000 krydspunkter vil hvert navn blive ’genbrugt’ cirka 80 gange. Til støtte for nummereringen kan landet inddeles i et grid på 6x6 km, og hvert felt får en talgruppe af krydspunktsnavne (f.eks. 21-29). Hvis der findes flere krydspunkter i et felt, end der er godkendte navne, kan man bruge numre fra et tilstødende felt.

Man kan vælge ikke at bruge de runde tal 10, 20, 30, 40, 50, 60, 70, 80 og 90, da de fysiske skilte kan forvekles med en hastighedsgrænse. Af samme grund kan man vælge at undlade brugen af 5, 15 og 45, der lejlighedsvis angiver en hastighedsgrænse.

Nummeret bør heller ikke have samme nummer, som evt. nærliggende, eksisterende cykelruter (EuroVelo, National, Regional eller Lokal) i nærheden, idet det rekreative cykelnet kan overlappe med de eksisterende ruter, og det kan forvirre cylisterne. 

I modsat fald, dvs. når et punkt ikke repræsenterer et cykelkrydspunkt, registreres intet nummer. Til gengæld registreres via attributter, om punktet er:

  • ’støttepunkt’ eller
  • ’blind knude’
  • Øvrige knuder, som ikke repræsenterer et nummereret cykelknudepunkt, har værdien ’ingen’.

Formålet med attributten er dels at muliggøre en automatisk kvalitetskontrol af netværkets konsistens og topologi. Formålet er dels at gøre det nemmere automatisk at producere et afledt datasæt, fx til visuel præsentation, hvor der ikke er behov for at vise alle punkter.

Når et cykelkrydspunkt er alene om at repræsentere et knudepunkt, registreres denne som ’primært’ (punkt). Indgår der mere end ét punkt i cykelkrydspunktet, registreres netop én af disse som ’primært’, medens de øvrige registreres som ’sekundære/støttepunkter’. 

Øvrige attributter og krav fremgår af specifikationen:



Stillede spørgsmål og svar

Når en kommune står overfor at skulle kvalificere det rekreative cykelnet, så er der brug for alle mand på dæk: få fat i minimum de mobilitetsplanlæggere, der arbejder i kommuner, samt en GIS-person, der kan hjælpe med denne første mere omfattende kvalificering af nettet - gerne i et GIS-program, der er egnet til større editeringsprocesser. Eftersom cykelnettet kan spille en rolle ift. turisme, bosætning, sundhed mm bør I overveje, hvem der mere bør deltage i den første kvalificering af cykelnettet. I første omgang er kvalificeringen kvalitativ på den måde, at det er selve beliggenheden af cykelknudepunkter og -strækninger, I kan koncentrere jer om. Slet punkter og strækninger, som I ikke ønsker indgår i det rekreative cykelnet og supplerer ligeledes med punkter og strækninger, hvis I synes, at de mangler. GIS-person skal sikre, at sletninger og tilføjelser ikke efterlader "huller" i netværket (sikre topologi) og kan hjælpe med at få de korrekte attributter på de nye data. Det er ikke som sådant meningen, at der skal ske en tekniske gennemgang af alle data og alle attributter, men tag gerne et kig på de indlagte data i det omfang, I selv ønsker. 

Når først det rekreative cykelnet er kvalificeret, så husk at blive ved med at vedligeholde data, hvis der sker ændringer i det fysiske net. Slet og tilføj data i den digitale udgave, så det hele tiden afspejler virkeligheden. Nogle kommuner vælger at lade denne opgave ligger hos fagligheden/mobilitetsplanlæggerne. Det bedste vil være at vedligeholde data gennem et GIS-system (Qgis eller lignende) - men GeoFA-webkortet giver også en brugervenlig adgang til editering - husk at sørge for at "snappe" (sikre forbindelse) mellem punkter og strækninger, så der ikke opstår "huller" i netværket.  

I dag bliver det rekreative cykelnet ikke automatisk tjekket for topologi. Så hvis din kommuner ønsker at tjekke sikre denne funktionalitet, som er vigtigt ift. navigation, så led efter en funktionalitet til Topologitjek (som den hedder i Qgis). Og luk evt. huller gennem automatiseret GIS-proces (i Qgis sker det gennem værktøjet "Snap geometrier til lag"), hvor cykelkrydspunktsstrækningerne snappes/flyttes til nærmeste cykelkrydspunkter.

Kort svar: Dette er fx ift. drift og præcis navigation. Det skal følge det nyest opdaterede i GeoDanmark med det detaljeniveau som findes her på cykelstier.

Uddybning: se oppe i vejledningen ovenfor

A. Hvordan skilter man i rundkørsel?

Eksempel:


B. Medmindre andet er vist, er det så tanken, at man cykler ligeud?

Krydspunkter er, hvor man kan vælge forskellige strækninger i det rekreativt cykelnet. Rutetavler kan derudover bruges til at guide cyklisterne. Hvor der ikke er et krydspunkt, men man skal dreje for at følge ruten, sætter man altså rutetavler op. Rutetavlerne er ikke indtegnet i GIS-laget til GeoFA

Hvordan skal man indtegne nye veje- og stier i GIS til GeoFA?

Vi anbefaler at (gen)-bruge geometrien fra GeoDanmarks tema ”Vejmidte”. Husk at udfylde attributterne. Der skal til linjerne indhentes viden om: belægning, ensretning og om det er en privat vej.

Uddybning:

  • Den geometriske registrering af punkter og linjer skal (med enkelte undtagelser, se vejledning på GeoFA) følge (dvs. genbruge) geometrien i GeoDanmarks vejmidte-objekter. Praktisk betyder det, at data skal registreres i et GIS med brug af geometrisk ”snap” til GeoDanmark vejmidte inklusive dennes mellem-noder.
  • Teknisk uddybning til linjer: Geometrien af en cykelkrydspunktsstrækninger skal være OGC (Open Geospatial Consortium) ”linestring”. Linestring skal være i 2D af typen ”simpel, non-closed”, dvs. ikke krydsende og med forskelligt start- og slutpunkt. Dette svarer til dén geometritype, der anvendes i GeoDanmarks vejmidte.
  • Teknisk uddybning til punkter: Geometrien af et cykelkrydspunkt skal være OGC ”point” i 2D. Punkter registreres med ”snap” således, at der opnås fuldstændigt koordinatsammenfald med en node i den pågældende GeoDanmark vejmidte (start/slut eller mellempunkt).

Læs mere i vejledning på GeoFA her: 

Hvad er systemer for at tilføje nye numre? Og hvordan sikre man sig at et nr. ikke er det samme som nabokommunens?

Anbefalingen er at tjekke nærliggende numre og sørge for at man ikke lægger samme numre op ad hinanden, når man ændrer eller tilføjer numre. Numre på tværs af kommunegrænser skal tjekkes enkeltvis med nabokommuner.

Mere om nummerering:

  • Nummeret er altid tocifrede, så de løber fra 01, 02 … til 98, 99. Krydspunkternes numre skal være unikke for et givent område, men ikke i hele Danmark. I et national cykelnet med 7.000 krydspunkter vil hvert navn blive ’genbrugt’ cirka 80 gange.
  • Til støtte for nummereringen kan Danmark inddeles i et grid på 6x6 km, og hvert felt får en talgruppe af krydspunktsnavne (f.eks. 21-29). Hvis der findes flere krydspunkter i et felt, end der er godkendte navne, kan man bruge numre fra et tilstødende felt. 
  • Man kan vælge ikke at bruge de runde tal 10, 20, 30, 40, 50, 60, 70, 80 og 90, da de fysiske skilte kan forvekles med en hastighedsgrænse. Af samme grund kan man vælge at undlade brugen af 5, 15 og 45, der lejlighedsvis angiver en hastighedsgrænse.
  • Nummeret bør heller ikke have samme nummer, som evt. nærliggende, eksisterende cykelruter (EuroVelo, National, Regional eller Lokal) i nærheden, idet det rekreative cykelnet kan overlappe med de eksisterende ruter, og det kan forvirre cyklisterne.
  • Obs. Nogle af krydspunkterne har ikke numre, men står bare som ”NULL”. Det skyldes at det er steder hvor ruten skifter mellem enkeltrettet og dobbeltrettet cykelsti. Her er det ikke et krydspunkt, men et beslutningspunkt, som ikke har et nummer. 

Læs mere om numrene i vejledning på GeoFAs vejledningsside:

Linjerne er fra GeoDanmarks grunddata model og bygger på det cykelnet, som kommunerne selv har indtegnet og opdateret her. Linjerne følger principperne som vist på skitsen her:

  • På vejmidte, dvs. ingen cykelsti à én linje
  • Dobbeltrettet cykelsti à én linje
  • Cykelsti langs vej (dvs. enkeltrettede cykelstier i hver side af vejen) à to linjer i hver side af vejen
  • Cykelsti kun i den ene side à to linjer, en i siden af vejen og én på vejmidten

 Læs mere her:

Er det okay at forsimple ift. antallet af punkter og linjer i GIS, særligt i kryds- og rundkørsler?

Som udgangspunkt bør punkter og linjerne ikke forsimples yderligere, end i datasættet. Både punkter og linjerne skal bruges til at navigere efter, og især digitalt (GPS, GPX m.m.) er det vigtigt, at de tekniske støttepunkter bevares. Præcise data gør, at it- og appudviklere, kortplatforme m.m., uden væsentlige ekstraomkostninger kan anvende de danske data sammen med andre landes detaljerede cykeldata i deres apps, kort og ruteløsninger.

Mere om cykelkrydspunkterne:

Bemærk, at der i datamodellen opereres med forskellige typer af cykelkrydspunkter; primærpunkt, blindt punkt og afmærket punkt. Bruges disse korrekt er det med til at simplificere visningen af cykelnetværket i diverse navigationsløsninger, såvel som i eget GIS.

  • primaerpunkt: I kryds og rundkørsler, hvor flere punkter deler samme krydspunktsnummer, udpeges ét primært punkt, som de øvrige punkter støtter op om. Støttepunkter er vigtige for den datamæssige sammenhæng og for entydig vejvisning. Primærpunkt tildeles værdien ’1’ støttepunkt tildeles værdien ’0’ i attributfeltet ”primaerpunkt”.
  • blindt_punkt: Hvis krydspunktet er et blindt punkt, hvorfra man skal cykle tilbage af samme vej, som man kom fra, angives dette her.
  • afm_krydspunkt: Angiver om et krydspunkt er afmærket med skiltning i den fysiske virkelighed eller ej.

Obs. Nogle af krydspunkterne har ikke numre, men står bare som ”NULL”. Det skyldes netop, at det er steder (’tekniske støtteknudepunkter’), hvor ruten skifter mellem enkeltrettet og dobbeltrettet cykelsti. Her er det ikke et krydspunkt, men et beslutningspunkt, som ikke har et nummer. 

 Læs mere her:

Eksempel 1: den gule-markerede vej slettes og omlægges til den røde vej vest for.

Der ikke skal være nogen krydspunkter, da der ikke er et beslutningspunkt, hvor det er muligt at vælge forskellige strækninger i det rekreative cykelnet. Som man kan se ved Bjødstrup, så er der også flere sving på vejen, men ikke noget krydspunkt. Der skal kun være et krydspunkt, når der er flere veje i det rekreative cykelnet der mødes.


Eksempel 2: Hvordan skal stregerne laves til at forbinde i kryds? (Blå og lille: nye strækninger)

Dette stykke ville skulle se sådan ud, hvor P er primærpunkt og S er støttepunkt: