14.5. Klage

14.5.1. Hvad der kan klages over?

Efter adresselovens § 18, stk. 1, er der adgang til at påklage enhver afgørelse, som adressemyndigheden træffer efter adresseloven eller bekendtgørelse om vejnavne og adresser, dvs. adressemyndighedens fastsættelse af vejnavne, husnumre, etage- og dørbetegnelser, supplerende bynavne eller bestemmelse om skiltning.

Klageretten omfatter kun retlige spørgsmål. Retlige spørgsmål skal forstås som spørgsmål om lovligheden og gyldigheden af den trufne afgørelse. Derimod kan den del af adressemyndighedens afgørelse, som er baseret på et administrativt skøn inden for rammerne af reglerne, ikke påklages.

Dette indebærer, at klagemyndigheden vurderer, om adressemyndighedens afgørelse er i overensstemmelse med adresseloven og bekendtgørelse om vejnavne og adresser.

Klagemyndigheden vil i øvrigt påse, at adressemyndigheden har overholdt forvaltningsloven, herunder om adressemyndigheden har foretaget partshøring, om afgørelsen er begrundet og om der er givet klagevejledning. Klagemyndigheden kan også efterprøve, om generelle uskrevne forvaltningsretlige grundsætninger er overholdt. Det gælder grundsætningen om saglig forvaltning (magtfordrejningsgrundsætningen), proportionalitetsprincippet og lighedsgrundsætningen.

Hvis der i adressemyndighedens afgørelse indgår et skøn, dvs. at adressemyndigheden ud fra en afvejning af forskellige hensyn har valgt en bestemt løsning, må klagemyndigheden ikke tage stilling hertil, hvis dette skøn i øvrigt er sagligt. Kun hvis det viser sig, at der foreligger usaglige hensyn, som har indvirket på adressemyndighedens skøn, kan klagemyndigheden tage dette op til prøvelse.

Retlige spørgsmål er blandt andet:

• Om adressemyndigheden har truffet afgørelse efter reglerne i adresseloven og bekendtgørelse om vejnavne og adresser.
• Om adressemyndigheden har fortolket reglerne i adresseloven og bekendtgørelse om vejnavne og adresser korrekt.
• Om adressemyndigheden har fulgt de almindelige forvaltningsretlige regler om f.eks. partshøring, begrundelse og klagevejledning.
• Om der foreligger inhabilitet.
• Om adressemyndigheden har undladt at foretage et konkret skøn, eller om adressemyndigheden har varetaget usaglige hensyn ved skønsudøvelsen eller undladt at inddrage relevante væsentlige hensyn.
• Hvis det viser sig, at et eller flere af de retlige forhold ikke er i orden, kan klagemyndigheden hjemvise sagen til fornyet behandling i kommunen.

14.5.2. Hvor kan der klages til?

Ifølge adresselovens § 18, stk. 1, er energi-, forsynings- og klimaministeren klagemyndighed. Ministeren har imidlertid givet beføjelsen videre til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. Styrelsen er derfor klagemyndighed.

14.5.3. Hvem er klageberettigede?

Ifølge adresselovens § 18, stk. 2, kan følgende klage over adressemyndighedens afgørelse efter adressereglerne:

• Den, afgørelsen er rettet til
• Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald

Med individuel, væsentlig interesse i sagen menes, at den pågældende klager skal være berørt af afgørelsen i en vis kvalificeret grad, og at denne påvirkning skal være speciel i sammenligning med den påvirkning, som afgørelsen vil have over for alle og enhver inden for en større personkreds.

Det beror på en konkret vurdering, hvem der er klageberettiget i en adressesag. En ejer af en ejendom og lejere i en ejendom for hvilken, adressemyndigheden har fastsat en adresse, vil som udgangspunkt være klageberettigede.

Der vil ofte være sammenfald mellem en klageberettiget og en part i en sag.

14.5.4. Klagefrist

Klagefristen er ifølge adresselovens § 18, stk. 3, fire uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende eller fra offentliggørelsen, hvis der er tale om en beslutning, hvorom der er udfærdiget en offentlig kundgørelse.

Klagefristen regnes fra det tidspunkt, hvor meddelelsen om afgørelsen er kommet frem til den pågældende, dvs. når den er tilgængelig for den pågældende fx i e-boks. Det er altså ikke afgørende om pågældende har læst afgørelsen den dag afgørelsen er kommet frem. Klagefristen udløber 4 uger senere på samme ugedag, som meddelelsen er kommet frem hhv. kundgjort. Hvis klagefristen udløber en lørdag, søndag eller en helligdag, bliver fristen forlænget til den efterfølgende hverdag.

Der henvises i øvrigt til vejledning nr. 9533 af 26. juni 2018 om beregning af klagefrister. Vejledningen kan findes på hjemmesiden retsinformation.dk.

Offentlig kundgørelse sker, når kommunen vælger at offentliggøre ændringer, eksempelvis for større områder, gennem andre kanaler end via direkte kontakt til hver enkelt i en bestemt borgerkreds. Eksempelvis kan det ske, når en beslutning om et nyt vejnavn i et nyt lokalplanområde er givet ved offentliggørelsen af lokalplanen eller ved en konkurrence om nye vejnavne, hvor resultatet af konkurrencen offentliggøres i lokalavisen.

Når der er en særlig grund dertil, kan klagemyndigheden se bort fra overskridelse af klagefristen. Som særlige grunde kan nævnes manglende eller mangelfuld begrundelse eller klagevejledning i adressemyndighedens afgørelse. Der kan også være særlige grunde hos den klageberettigede, som gør, at den klageberettigede forhindres i at klage inden klagefristens udløb. Det vil bero på en konkret vurdering, om der er tale om sådanne særlige grunde, der kan begrunde, at der ses bort fra overskridelsen af klagefristen.

14.5.5. Har en klage opsættende virkning?

Som udgangspunkt har en klage over adressemyndighedens afgørelse ikke opsættende virkning. Altså træder adressemyndighedens afgørelse i kraft på det tidspunkt, som adressemyndigheden har bestemt.

Klagemyndigheden kan dog efter adresselovens § 18, stk. 4, bestemme, at en klage skal have opsættende virkning. Tillægges en klage opsættende virkning betyder det, at den afgørelse, som adressemyndigheden har truffet, ikke kan træde i kraft før efter klagemyndigheden har truffet afgørelse.

For at denne bestemmelse får effekt, kræver det imidlertid, at kommunen i sin afgørelse tager stilling til, fra hvilket tidspunkt fx en adresseændring træder i kraft. Kravet om en bestemt ikrafttrædelsesdato følger bl.a. af adressebekendtgørelsens §§ 10, 11 og 15 for hhv. vejnavne, supplerende bynavne og adresser.

Er det muligt, bør adresseændringen først træde i kraft mindst 30 dage efter, at afgørelsen er meddelt sagens parter. En sådan fremskrivning vil nemlig give klagemyndigheden mulighed for at afgøre, om klagen skal have opsættende virkning, inden ændringen træder i kraft.

Et sådant hensyn må nødvendigvis vige i situationer, hvor andre hensyn vejer tungere, fx behovet for at sætte den nye eller ændrede adresse i kraft for at kunne foretage en korrekt folkeregistrering af beboerne.