- Created by Ann-Sofie Hildebrandt, last modified on Sept 28, 2026
Denne side beskriver adgangen til og den tekniske distribution af fildownload, som er gældende for alle registre på Datafordeleren, der udstiller data med fildownload.
Anvendere kan benytte fildownload til at hente tre forskellige typer data, som beskrives på de underliggende sider:
- Tabulære data (entitetsbaserede fildownload)
- Rasterdata (rasterbaserede fildownload)
- Punktskydata (punktskybaserede fildownload)
Nedenfor kan du se de generelle begreber, samt et afsnit om autentifikation i fildownload.
Sideinformation
| Forfatter | Datafordeleren |
|---|---|
| Oprettet | May 28, 2024 |
| Version | 3.3 |
| Ændret | Sept 28, 2026 |
| Sidehistorik |
Begreber
På siderne om fildownload bruges nedenstående begreber. Bemærk at begreberne også bliver yderligere forklaret med eksempler på siderne .
Begreb | Beskrivelse |
Nuværende Datafordeler | |
Filudtræk: | Filudtræk er en metode til at få udtræk af data fra Datafordeleren. Man kan som anvender logge på selvbetjeningen og oprette et abonnement på et specifikt filudtræk – evt. med brugerdefinerede parametre, hvorefter filen bliver genereret og er tilgængelig på en FTP-server. Filudtræk er beskrevet på Filudtræk på Datafordeleren (udfases 15. januar 2027). |
Moderniserede Datafordeler | |
Fildownload: | Fildownload beskrives i denne vejledning. |
Entitet: | En entitet er en fysisk repræsentation af et registerobjekt som findes i Grunddatamodellen. De total- og deltadownload der kan hentes fra Datafordeleren, indeholder hver især data bestående af en enkelt entitet. |
Totaldownload: | Et totaldownload er et udtræk af alle data for en enkelt entitet og refererer til en enkelt fil. |
Deltadownload: | Et deltadownload er et udtræk af alle data der har ændret sig, siden forrige deltadownload blev lavet, for en enkelt entitet. Et deltadownload består af en enkelt fil. |
Totaludtræk: | Et totaludtræk er et udtræk af alle data i et register eller en delmængde af entiteter fra et register. Et totaludtræk er udgjort af en eller flere totaldownloads. Et totaludtræk kan således bestå af en eller flere filer med tilsvarende entiteter, alt afhængigt af hvor stor en delmængde af et register der er tale om. Bemærk at denne definition kun gælder for fildownload. |
Deltaudtræk: | Et deltaudtræk er et udtræk af alle data der har ændret sig, siden forrige deltaudtræk blev lavet, i et register eller en delmængde af entiteter fra et register. Et deltaudtræk er udgjort af et eller flere deltadownloads. Et deltaudtræk kan således bestå af en eller flere filer med tilsvarende entiteter, alt afhængigt af hvor stor en delmængde af et register der er tale om. |
Tabulære data | Tabulære data er en bestemt type data, som består af strukturerede data der repræsenteres i kolonner og rækker og samles i tabeller. |
Rasterdata | Rasterdata er en bestemt type data, der bruger et grid af celler eller pixels til at repræsentere information. Rasterdata kaldes også billeddata. På Datafordeleren repræsenterer rasterdata udelukkende geografiske data. |
Punktskydata | Punktskydata er en bestemt type data, der består af et set af datapunkter i et 3-dimensionelt koordinatsystem. Hvert punkt repræsenterer en enkelt geografisk måling på overfladen af et objekt. Samlet set repræsenterer en punktsky hele det pågældende objekts overflade. |
Autentifikation og autorisation for fildownload
Når du ønsker at benytte fildownload kræver det at du er autentificeret. Datafordeleren har en række forskellige autentifikationsmetoder, som du kan vælge at benytte afhængigt af om du forsøger at tilgå frit tilgængeligt eller adgangsbegrænset data.
Læs mere om hvordan du opretter Autentifikationsmetoder på Datafordeler Administration.
Se nedenstående tabel for en oversigt over hvilke autentifikationsmetoder kan anvendes til at tilgå hvilke registerdata.
Datatyper | Register | Tilgængelig med autentifikationsmetode: | ||
Tjenestebruger | API-key | OAuth (Shared Secret og Certifikat) | ||
Rasterdata | Alle registre |
| x | x |
Punktskydata | Alle registre |
| x | x |
Entitetsbaserede fildownload
| BBR | x | x | x |
DAGI | x | x | x | |
DAR | x | x | x | |
DHMHoejdekurver | x | x | x | |
DHMOprindelse | x | x | x | |
DS | x | x | x | |
EBR | x | x | x | |
FIKSPUNKT | x | x | x | |
GEODKV | x | x | x | |
HISTKORT | x | x | x | |
MAT | x | x | x | |
VUR |
| x | x | |
CVR |
| x (kun ikke-beskyttet data) | x | |
CPR | x (kun ikke-beskyttet data) | x | ||
EJF |
|
| x | |
SVR |
|
| x | |
Bemærk
Der er kun muligt at anvende tjenestebruger med brugernavn/adgangskode til at tilgå den fildownload-funktionalitet, som var tilgængelig som en del af UL1.
For at tilgå rasterdata, punktskydata, samt fildownload for registre tilføjet i UL2, kan tjenestebrugeradgang ikke anvendes.
Vær desuden opmærksom på at adgang med webbruger/tjenestebruger udfases 15. januar 2027.