Temaet bruges til registrering af bygningsvurderinger. Bygningsvurderinger skal sikre, at bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i byen og på landet bliver udpeget og derved kan blive beskyttet i den kommunale planlægning, ligesom det kan have betydning for ejendommens værdi.

Det er op til den enkelte kommune at finansiere og prioritere arbejdet med kortlægningen og registrering af bevaringsværdige bygninger og bymiljøer.

Tidligere kunne kommunerne registrere bygningsværdige bygninger og kulturmiljøer i FBB (Slots- og Kulturstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger). FBB lukker ned ultimo 2026 og kommunernes registreringer i FBB er overført til de to temaer i GeoFA-databasen: 6205_bygningsvurdering og 6204_bygningsvurderingsgruppe.

Formålet med de to temaer er at gennemføre kortlægning og registrere en række relevante oplysninger for at vurdere bygningers og bymiljøers bevaringsværdige stand.

Kommunernes vurdering af bevaringsværdier kan fortsat ske efter SAVE-metoden, som har været anvendt i en lang årrække. 

SAVE-vejledningen fra Kulturarvsstyrelsen 2011 kan hentes her: SAVE - Kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdi

Yderligere oplysninger om retningslinjer og metoder fra Slots- og Kulturstyrelsen kan læses her: Bevaringsværdige bygninger og miljøer


Sådan kommer du hurtigt i gang med at oprette og editere data - på din foretrukne måde

Der er flere metoder ift. oprettelse og editering af data i GeoFA. 

Nogle af værktøjerne giver mulighed for avancerede editeringsmuligheder og henvender sig derfor til GIS-brugere, for eksempel eget GIS-værktøj og GeoFA-editoren

Mens andre værktøjer har mere simple editeringsmuligheder og tilpassede brugerinterface og derfor henvender sig til mange andre brugere ofte faglige medarbejdere, fx GeoFA-webkortet, som allerede har været anvendt af eksterne konsulenter til registrering af bygningsvurdering. 

Find links til de forskellige ajourføringsmuligheder herunder og start gerne med at læse om fordele og ulemper ved de forskellige metoder her.

Start GeoFA-webkort op og log dig på

Du finder løsningen til registrering af bevaringsværdige bygninger her:

https://geofa-kort.geodanmark.dk/app/fkg/?config=/api/v2/configuration/fkg/configuration_bygningsvurdering_6a883a1548d69454738394.json#Basis_kort/8/9.1759/56.0695/


  1. Log dig på i højre øverst hjørne
  2. Hvis du har glemt dit brugernavn eller password (eller er du slet ikke oprettet som bruger), så skriv til support@geopartner.dk

Tænd for data-laget om Bygningsvurdering

  1. Åben for menuen øverst til venstre
  2. Klik på datasættet ”Bygningsvurdering” eller "Bygningsvurderingsgruppe"

Du er nu parat til at registrere dine bygningsvurderinger.

Registrering af bygninger, der skal vurderes

Det kan gøres på 2 måder. Den første måde sker ved at tegne en flade i kortet, der dækker den bygning, du vil registrere. Den anden måde sker ved indlæsning af et lag med bygningspolygoner fx fra GeoDanmark eller bygningspolygoner, du selv har oprettet.

Tegn bygningsflade i kortet

  1. Klik på
  2. LOKATION– zoom ind i kortet og tegn en flade, der dækker den bygning, du vil registrere
  3. OPLYSNINGER – indtast alle oplysninger om registreringen i felterne til venstre. Afslut med ”Gem”
  4. FOTOS – når du har gemt dine oplysninger, kan du klikke på din bygningsflade/lokation. Et pop-up vindue vises, hvor du kan tilknytte fotos igennem

Indlæsning af bygningspolygoner fra GeoDanmark

  1. ... her kommer snart mere tekst

Opmærksomhedspunkter

Placering og justering af bygningsflader

  • Placering af bygningsflade kan efterfølgende tilrettes, hvis man får brug for det - og fladen kan tilrettes ved at trække i punkterne, så fladen fx kun dækker den del af bygningen, som vurderes som bevaringsværdi.

OBS ved indtastning af oplysninger om bevaringsvurdering

  • Du kan IKKE redigere i andre kommuner end din egen - selv hvis du prøver, så vil der, når der klikkes 'Gem', komme en fejlmeddelelse "Error - Count 0", og dine rettelser vil ikke blive medtaget.
  • Hvis din registrering ikke gemmes, er det, fordi du mangler at udfylde obligatoriske felter. Disse vil blive markeret med rødt. Fx er angivelse af oprindelseskode (angivelse af kortgrundlag, som digitaliseringen er foretaget på), en obligatorisk oplysning,
  • Udfyld generelt så mange felter som muligt i din registrering
  • Du skal angive bruger_id* (et obligatorisk felt). Når det fællesoffentlige brugerstyringssystem er implementeret, vil feltet blive udfyldt automatisk. Indtil da skal du skrive ind, hvem der har foretaget ændringer/opdateringer/nyregistreringer (navn eller initialer). For data som KL har indlæst fra FBB, er feltet udfyldt default 'fbb kl datavask'.
  • Du skal angive adressen gennem det såkaldte adresse-ID. Det er et nummer, du finder ved at slå adressen op på https://danmarksadresser.dk/adresser-i-danmark, hvorefter vejnavn, vejkode, mv. automatisk vil blive oversat om natten.
    (Obs vælg adresse-niveauet i DAR - og IKKE adgangsadresse- niveauet). 


Ang. visning af gemte informationer/ tilknytning af fotos

  • Hvis du oplever, at din registrering ikke åbner, når du klikker på en bygning, der er vurderet efter du har gemt informationer herom (evt. står der 'fejlmeddelelse 6205) - så prøv at klikke igen.

På tablet eller telefon

Det fungerer på præcis samme måde at registrere bevaringsværdige bygninger på din mobile enhed, som på computeren. 
Du kan enten tage billeder direkte fra din mobile enhed på webkortet, eller vedhæfte eksisterende billeder fra din mobile enhed til webkortet. 
Lige nu understøttes kun billeder, men på sigt vil videoer også kunne uploades. 

Visning, filtrering og download af data - efter registrering

Når data om bevaringsværdige bygninger er gemt, kan du klikke på fladen og få vist registrerede oplysninger og fotos. 

Man kan også skabe et samlet overblik og evt. downloade data. Det gøres ved at klikke da på 'Menu' og derefter

Herefter har du mulighed for enten at downloade data, fx som .cvs-fil eller filtrere på data, hvis du fx kun vil have vist data i egen kommune, eller filtrere på en bestemt type bygninger, fx ud fra et bestemt opførelsesår. 

Se mere om download af data via 'Menu' her. 

Se mere om filtrering af data via 'Menu' her. 

Visning af data i GeoFA-webkortet uden login

GeoFA-webkortet giver let adgang til at se på data om bevaringsværdige bygninger - også selv om du ikke er oprettet som bruger på GeoFA-systemet. 

Du finder den direkte adgang til at se og søge på data om bevaringsværdige bygninger her:

https://geofa-kort.geodanmark.dk/app/fkg/?config=/api/v2/configuration/fkg/configuration_bygningsvurdering_6a883a1548d69454738394.json#Basis_kort/8/9.1759/56.0695/

Se mere om visning af data i GeoFA-webkort her. 

Hvis du ønsker at downloade data om bevaringsværdige bygninger er det muligt i forskellige formater.

Se mere om download af filer her

FAQ

FAQ - Adgang, visning og brugerstyring

Kontakt kommunens lokale GeoFA-kontaktperson, typisk i GIS-afdelingen. Du kan også skrive til GeoFA-supporten på support@geopartner.dk.

Konsulenter kan få oprettet eget brugernavn og password via GeoFA-supporten. De kan ikke rette direkte i andre kommuners registreringer. De kan oprette nye registreringer under eget CVR eller få data overført, som de kan tilrette. Indtil den nye brugerstyring er på plads, kan der anvendes gæsteadgang.

Den forventes klar i løbet af efteråret 2026.

Alle kan se de data, der er sat til at være offentligt synlige. Adgangen til en registrering kan sættes til “Synlig for alle”, “Synlig for egen myndighed” eller “Synlig for alle myndigheder”. Adgang til ikke-offentlige oplysninger kræver login.

Alle oplysninger, som er angivet med offentligskode, vises uden login i GeoFA.

Når du har fremsøgt en bygning, skal du klikke på den lyserøde bygningskrop for at få vist de registrerede oplysninger i et pop op-vindue. Hvis oplysningerne ikke vises, kan det skyldes, at du ikke har ramt bygningen præcist. Prøv at zoome længere ind og klik igen.

Bemærk: Du skal klikke på den lyserøde bygning – ikke på det sorte piktogram med et hus.

FAQ - Nye registreringer og datafelter

Ja.

Ved en ny registrering fra bunden GeoFA-webkortet skal bygningspolygonen indlæses eller indtegnes. En mere udførlig trin-for-trin-beskrivelse kommer i vejledningen.

Nej. Ved enkeltregistrering direkte i GeoFA-webkortet skal registrator selv indtaste relevante BBR-oplysninger. Det er valgt for at sikre, at oplysningerne afspejler bygningen på registreringstidspunktet.

I de felter, hvor der er behov for længere beskrivelser, er grænsen sat til 1.000 tegn.

Der er ikke et særskilt felt til dette. Oplysningen kan noteres i notefeltet.

Der er ønske om et særskilt statusfelt, så fx nedrevne bygninger kan bevares historisk i data. Feltet og de relevante statusværdier skal fastlægges og tilføjes.

Det er registreret som et udviklingsønske.

Nej, en registrering i BB slettes ikke automatisk, hvis bygningen rives ned eller på anden måde udgår af BBR.

Marker fladen du vil slette.

Klik på ikonet med skraldespanden.

Husk, at du IKKE kan slette/oprette/redigere i andre kommuner end din egen - hvis du prøver, vil den give en Error - Count 0, når der klikkes 'Gem', og dine rettelser vil ikke blive medtaget.

FAQ - Historik og registreringsdato

Nej. Registreringsdatoen sættes manuelt.

Ja. GeoFA håndterer historik og har en ændringslog. Ændringsloggen fra FBB overføres ikke til BB.

Registreringsdatoen vises i webkortet, hvis den er registreret. Mange registreringer, der er overført fra FBB, har dog ikke en registreringsdato. GeoFA håndterer desuden historik og ændringslog.

Det undersøges, om registreringerne kan sorteres efter registreringsdato, så den nyeste vises øverst.

FAQ - Dokumenter, fotos og rapporter

Det kan fx være lokalplaner, tegninger, indscannede SAVE-ark og lignende dokumenter, som knytter sig til en sag eller registrering.

Nej. Dokumenter skal ligge i et onlinearkiv og kan linkes til sagen eller bygningsregistreringen. Der er afsat tre linkfelter i hver tabel.

Vi undersøger, om GeoFA-webkortet kan understøtte direkte links (dybe links) til en konkret bygningsregistrering, så fx borgere kan åbne oplysninger og fotos uden først at finde og klikke på bygningen i kortet.

En work-around: Hvis du har fremsøgt en bygning, kan du kopiere URL´en i toppen af GeoFA-webkortet, og dele med en kollega eller en ekstern. Når de klikker på linket, kommer de direkte til det zoom, som du har udvalgt. De skal selv klikke på bygningen for at få "mere info"/oplysninger om bevaringsværdighed.

Der er ikke en rapportfunktion i GeoFA i dag. Behovet er registreret som et udviklingsønske, og det undersøges, om en rapportfunktion kan implementeres.

Til professionelle brugere: Hvis du i stedet for at bruge GeoFA-webkortet bruger GeoFA-editor, kan du masse-uploade fotos. Når alle fotos er lagt ind, vil de vises som et fotobibliotek, som derefter kan fordeles ind på de omfattede bygninger.

FAQ - Teknik, GIS og dataudveksling

Ja.

Ja.

Der er ikke valgt en fast farvegraduering i GeoFA, fordi kommunerne anvender forskellige skalaer for bevaringsværdi. Farvegraduering kan laves i kommunens eget GIS.

FAQ - Datakvalitet og fejllister

Fejllisterne udsendes ultimo september 2026.

De sendes så bredt som muligt, bl.a. til de generelle GeoFA-kontaktpersoner og til personer, der har deltaget i projektet og webinarerne.

Det overvejes at gennemføre en anden runde med fejllister, når kommunerne har haft mulighed for at gennemgå og rette på baggrund af de første lister.

Ja. Testmiljøet bliver opdateret med de opdaterede data.

FAQ - Overførelse af egne data og fra eksterne systemer

Der er dialog med de kommuner, der ønsker at overføre egne data til BB. Der afholdes møder enkeltvis eller i grupper afhængigt af behovet.

Myndigheder kan trække på data i BB-databasen efter de gældende adgangsindstillinger. Oplysningen om, hvorvidt en bygning er udpeget som bevaringsværdig i lokalplan og/eller kommuneplan, skal kommunen selv registrere i BB - den oplysning fandtes ikke som felt i FBB.

Det er endnu ikke afklaret, i hvilket omfang oplysninger om bygningers bevaringsværdi eller links til løsningerne kommer til at indgå i BBR.

Den nye løsning forventes lanceret ultimo november 2026. Indholdet og den konkrete visning, fx brug af polygoner eller punkter, kendes ikke i detaljer.


Information om siden:

Sidst revideret: 20.10.2026

Ansvarlig: Mette Hansen (MTHA@kl.dk)