Et nyt cykelnet for rekreativ cykling er under realisering i Danmark, og inspirationen til dette kommer fra bl.a. Holland og Belgien og supplerer bl.a. de nationale og regionale ruter, der allerede findes for rekreativ cykling. Cykelnettet forbinder cykelvenlige strækninger i et netværk, og der hvor strækningerne mødes opstår et en krydsning eller et knudepunkt, der markeres med vejvisning – fysisk og digitalt. Systemet er et såkaldt knudepunktsnetværk eller internationalt ”node network”, men i daglig tale omtales det på dansk som ”cykelnet”

Cykelnettet giver cyklister mulighed for at planlægge lige netop den cykeltur, de ønsker. Strækninger i cykelnettet udvælges med fokus på det, der skaber gode cykeloplevelser. Det kunne fx være hensynet til den nære natur, adgang til seværdigheder eller andre interessante steder. Cyklisten skal desuden have adgang til faciliteter såsom indkøb, overnatning, toiletter og cykelservice, og der skal være sammenhæng i nettet, fleksibilitet og mulighed for at vælge ruter, som er godt afmærkede.

Information om siden:

Sidst revideret: 24.08.2026

Ansvarlig: Line Hvingel (LIHV@kl.dk) og Mette Rohde Böwadt (mrb@kystognaturturisme.dk)


Danmarks rekreative cykelnet - kort fortalt

Danmarks rekreative cykelnet udgør et netværk af cykelvenlige strækninger, som giver adgang til oplevelser i alle dele af Danmark. Cykelnettet går uden om store hovedveje og larmende trafik og passerer i stedet smuk natur, lokale seværdigheder og faciliteter. Når cykelnettet er fuldt udrullet, vil det omfatte ca. 30.000 km cykelvenlige strækninger på tværs af landet. 

Du kan finde en introduktion af både konceptet, datasættet og skiltningen her: https://www.kystognaturturisme.dk/dansk-kyst-og-naturturisme/nyheder/danmarks-rekreative-cykelnet-kort-fortalt

Læs yderligere her: Metodehåndbog – fra planlægningsnetværk til digital visning



Registreringssystematikken i GeoFA - og den kommunale verificering af cykelnettet

I GeoFA findes to datasæt, der tilsammen udgør Det rekreative cykelnet: Cykelkrydspunkter (5608) og Cykelkrydspunktssstrækninger (5609). Begge er indlagt for alle landets kommuner (dog med undtagelse af kommunerne i Storkøbenhavn) af brugeren ‘dknt’ med:

  • planstatus: 2 (planlagt) samt
  • off_kode: 3 (Synlig for alle myndigheder, men ikke offentlig tilgængelig).

Når kommunerne har arbejdet med planlægningsnetværket og kvalificeret det til et færdigt digitalt netværk, skal kommunerne:

  1. skift cvr fra ‘dknt’ til kommunens cvr-nummer,
  2. skift off_kode til 1 (synligt for alle),
  3. skift planstatus til 1 (etableret). 

Herefter er det bl.a. at finde på Udinaturen.dk (med over 1 mio. unikke brugere om året). Internationalt vises data også i app´en Fietsknoop - med mere end 1 mio. downloads af app med over 400.000 registrerede brugere.

Husk at vedligeholde data om det aktuelle cykelnet i GeoFA. Dvs. sker der ændringer i jeres cykelnet – både digitalt og fysisk, så husk at uploade de nye elementer i GeoFA.


Tips og tricks

  • Data udstilles mange steder og ligger til grundlag for skiltning, drift og formidling via websider og apps - så sørg for løbende at vedligeholde data, hvis der sker fysiske ændringer af cykelnettet
  • For at data kan anvendes til navigation er det vigtigt, at data er sammenhængende og konsistent - pas på at der ikke er "huller" i nettet, men at alle strækninger og punkter hænger geografisk sammen
  • Ved ændringer af strækninger og cykelkrydspunkter nær kommunegrænser, bør man tage fat i nabokommunen og aftale eller orientere om de ændringer I foretager jer i cykelnettet, der kan få indflydelse på sammenhæng på tværs af kommunegrænser.
  • Husk at ændre i data attribut ”AFM”når er etableret fysisk vejvisning af hele eller dele af jeres cykelnet


 

Teknisk vejledning til arbejdet med data i GeoFA


Det rekreative cykelnet er et sammenhængende netværk bestående af eksisterende vej- og stiforbindelser, hvor cyklistens navigation understøttes af synligt nummererede knudepunkter og af andre skilte som viser vej.

De veje og stier som indgår i netværket, er udpeget som havende en rekreativ/oplevelsesmæssig værdi. Cyklisten kan selv efter egne behov og ønsker planlægge en oplevelsesrig tur med samme start- og slutpunkt, uden at benytte samme strækning to gange. Tætheden i netværket søges afpasset på en sådan måde, at det kan benyttes til halv- eller heldagsture.

Datamodel

Registreringen af data om netværkets cykelkrydspunkter og cykelkrydspunktsstrækninger sker ved hjælp af de to særskilte objekttyper: punkt og linje:

Cykelkrydspunkter

Punkt, som beskriver et sted, hvor to eller flere af netværkets linjer mødes.

Punktet kan ligge i tilknytning til et nummereret cykelkrydspunkter eller ikke. I visse tilfælde kan en knude beskrive en ’støtteknude’ eller en ’blind knude’ i netværket. Se mere herom senere i vejledningen
CykelkrydspunktsstrækningerLinje, som beskriver en del af det rekreative cykelnet, som alene eller sammen med andre segmenter, forbinder to nummererede cykelkrydspunkter.

En linje kan være dobbeltrettet, som f.eks. en vej eller hovedsti, eller ensrettet, som f.eks. en cykelsti langs vej eller en opmærket cykelbane.

(nedenstående figur skal erstattes af ny med korrekte begreber: cykelkrydspunkter i stedet for cykelknudepunkt, linje i stedet for segment, punkt i stedet for knude)

Orientere dig i specifikationen, hvor du kan læse vejledning om både datasættet som helhed og detaljer om de enkelte attributter for datalagene:

Tekniske basisdata

Datamodellen for de tekniske basisdata er baseret på princippet om kun at medtage den centrale kerne af data, som er nødvendige for at beskrive selve netværket eksakt, med alle dets linjer og punkter. Modellen medtager herudover kun data, som er nødvendige, fordi de er tæt knyttet til det rekreative cykelnets etablering og brug – og som i øvrigt ikke registreres andre steder.

Bortset fra nummereringen af knudepunkterne, er der få obligatoriske oplysninger: ensrettet/dobbeltretning, belægning (asfalteret/grus) samt hvorvidt strækningen forløber på offentlige eller private arealer. 

Modellens enkelthed skal bidrage til at fokusere vedligeholdelsen af data på det centrale, nemlig at beskrive netværket korrekt og fuldstændigt. Herved sikres det at løsningsudviklere og brugere tilbydes de fundamentale data, hvorefter de selv, efter behov, kan supplere andre informationskilder.

Geografisk detaljeringsniveau

Hvor det fysiske netværk på et overordnet begrebsniveau beskrives af cykelkrydspunkter og cykelkrydspunktsstrækninger, skal de tekniske basisdata være præcise og detaljerede. Årsagen er bl.a.:

  • At vejmyndigheden skal vide eksakt hvilke sti- og vejstykker der indgår i netværket, så vedligeholdelse og udbedring af belægninger, afmærkninger og skiltning af netværket kan styres og udføres på det rigtige grundlag.
  • At data skal være så præcise, at it- og appudviklere, kortplatforme mm, uden væsentlige ekstraomkostninger kan anvende de danske data sammen med andre landes detaljerede cykeldata i deres apps, kort og ruteløsninger.
  • At der skal være harmoni mellem dét der vises i et kort eller rutevejledning som cyklisten ser i sin tablet eller mobile app – og den fysiske skiltning som cyklisten ser i den virkelige verden; så vejledningen i at vælge den rigtige sti, frakørsel, krydsning osv., bliver korrekt.
  • Den officielle kortlægning af veje og stier som staten og kommunerne foretager i GeoDanmark, er baseret på tilsvarende standarder for detaljeringsgrad, komplethed og geografisk nøjagtighed.

Generelle krav til geometrien

Den geometriske registrering af linjer og punkter skal ske i referencesystem EPSG:25832 (samme referencesystem, dvs. EPSG:25832 (dvs. ETRS89 / UTM Zone 32N), anvendes tillige i GeoFA og GeoDanmark).

For at undgå afrundingsfejl skal koordinatværdier, i lighed med hvad der sker i GeoDanmark, registreres i meter med netop to decimaler. Data registreres i 2D, dvs. at z-koordinat ikke registreres.

Den geometriske registrering af punkter og linjer skal, med enkelte undtagelser angivet nedenfor, følge – dvs. genbruge – geometrien i GeoDanmarks vejmidte-objekter. Praktisk betyder det, at data skal registreres i et GIS med brug af geometrisk ”snap” til GeoDanmark vejmidte inklusive dennes mellem-noder.

Konkrete krav til geometrien

For Cykelkrydspunktsstrækninger/ linjer

Geometrien af en cykelkrydspunktsstrækninger skal være OGC* ”linestring”. Linestring skal være i 2D af typen ”simpel, non-closed”, dvs. ikke krydsende og med forskelligt start- og slutpunkt. Dette svarer til dén geometritype, der anvendes i GeoDanmarks vejmidte.

* OGC (Open Geospatial Consortium) ”Simple Feature Specification”, som beskriver de grundlæggende geometrityper, der bl.a. anvendes i et GIS. 

Som nævnt skal den geometriske registrering af linjer følge – dvs. genbruge – geometrien i GeoDanmarks vejmidte-objekter. Praktisk betyder det, at data skal registreres i et GIS med brug af geometrisk ”snap” til GeoDanmark vejmidte inklusive dennes mellem-noder.

Undtagelser:

I enkelte tilfælde kan en linje registreres uden at følge en GeoDanmark vejmidte, og et punkt registreres uden at ligge i en GeoDanmark node. Undtagelsen gælder kun, når hele/dele af linjen repræsenterer en fysisk forbindelse, som ikke er registreret i GeoDanmark.

Dette kan være tilfældet, når segmentet repræsenterer en vej eller sti, som af en eller anden grund ikke er registreret i GeoDanmark, som det er illustreret i følgende eksempel.