Et nyt cykelnet for rekreativ cykling er under realisering i Danmark, og inspirationen til dette kommer fra bl.a. Holland og Belgien og supplerer bl.a. de nationale og regionale ruter, der allerede findes for rekreativ cykling. Cykelnettet forbinder cykelvenlige strækninger i et netværk, og der hvor strækningerne mødes opstår et en krydsning eller et knudepunkt, der markeres med vejvisning – fysisk og digitalt. Systemet er et såkaldt knudepunktsnetværk eller internationalt ”node network”, men i daglig tale omtales det på dansk som ”cykelnet”
Cykelnettet giver cyklister mulighed for at planlægge lige netop den cykeltur, de ønsker. Strækninger i cykelnettet udvælges med fokus på det, der skaber gode cykeloplevelser. Det kunne fx være hensynet til den nære natur, adgang til seværdigheder eller andre interessante steder. Cyklisten skal desuden have adgang til faciliteter såsom indkøb, overnatning, toiletter og cykelservice, og der skal være sammenhæng i nettet, fleksibilitet og mulighed for at vælge ruter, som er godt afmærkede.
Information om siden:
Sidst revideret: 24.08.2026
Ansvarlig: Line Hvingel (LIHV@kl.dk) og Mette Rohde Böwadt (mrb@kystognaturturisme.dk)
Danmarks rekreative cykelnet udgør et netværk af cykelvenlige strækninger, som giver adgang til oplevelser i alle dele af Danmark. Cykelnettet går uden om store hovedveje og larmende trafik og passerer i stedet smuk natur, lokale seværdigheder og faciliteter. Når cykelnettet er fuldt udrullet, vil det omfatte ca. 30.000 km cykelvenlige strækninger på tværs af landet.
Du kan finde en introduktion af både konceptet, datasættet og skiltningen her: https://www.kystognaturturisme.dk/dansk-kyst-og-naturturisme/nyheder/danmarks-rekreative-cykelnet-kort-fortalt
Læs yderligere her: Metodehåndbog – fra planlægningsnetværk til digital visning
I GeoFA findes to datasæt, der tilsammen udgør Det rekreative cykelnet: Cykelkrydspunkter (5608) og Cykelkrydspunktssstrækninger (5609). Begge er indlagt for alle landets kommuner (dog med undtagelse af kommunerne i Storkøbenhavn) af brugeren ‘dknt’ med:
Når kommunerne har arbejdet med planlægningsnetværket og kvalificeret det til et færdigt digitalt netværk, skal kommunerne:
Herefter er det bl.a. at finde på Udinaturen.dk (med over 1 mio. unikke brugere om året). Internationalt vises data også i app´en Fietsknoop - med mere end 1 mio. downloads af app med over 400.000 registrerede brugere.
Husk at vedligeholde data om det aktuelle cykelnet i GeoFA. Dvs. sker der ændringer i jeres cykelnet – både digitalt og fysisk, så husk at uploade de nye elementer i GeoFA.

Det rekreative cykelnet er et sammenhængende netværk bestående af eksisterende vej- og stiforbindelser, hvor cyklistens navigation understøttes af synligt nummererede knudepunkter og af andre skilte som viser vej.
De veje og stier som indgår i netværket, er udpeget som havende en rekreativ/oplevelsesmæssig værdi. Cyklisten kan selv efter egne behov og ønsker planlægge en oplevelsesrig tur med samme start- og slutpunkt, uden at benytte samme strækning to gange. Tætheden i netværket søges afpasset på en sådan måde, at det kan benyttes til halv- eller heldagsture.
Registreringen af data om netværkets cykelkrydspunkter og cykelkrydspunktsstrækninger sker ved hjælp af de to særskilte objekttyper: punkt og linje:
| Cykelkrydspunkter | Punkt, som beskriver et sted, hvor to eller flere af netværkets linjer mødes. | Punktet kan ligge i tilknytning til et nummereret cykelkrydspunkter eller ikke. I visse tilfælde kan en knude beskrive en ’støtteknude’ eller en ’blind knude’ i netværket. Se mere herom senere i vejledningen |
| Cykelkrydspunktsstrækninger | Linje, som beskriver en del af det rekreative cykelnet, som alene eller sammen med andre segmenter, forbinder to nummererede cykelkrydspunkter. | En linje kan være dobbeltrettet, som f.eks. en vej eller hovedsti, eller ensrettet, som f.eks. en cykelsti langs vej eller en opmærket cykelbane. |
