I forbindelse med servicevinduer på Datafordeleren kan der være forhold, der påvirker replikering af data fra registrene. Det gælder alle registre, der sender datapakker til Datafordeleren, uanset om der bliver leveret via SOA-tjenesterne på certupdate.datafordeler.dk eller via SFTP.
Sideinformation
Derfor er det vigtigt som register at:
Efter servicevinduet skal registeret sikre, at replikering af data er genoptaget, samt at alle pakker med data er leveret med kvittering.
Afvises eller fejler en aflevering af en pakke med data, skal registeret sætte deres system til at forsøge igen med inkrementerende interval: første forsøg efter 30 sekunder, derefter 1 minut, 5 minutter, 30 minutter, 1 time, og herefter hver time, indtil pakken er leveret med kvittering. Dette er vigtigt, fordi processen kan låse, hvis registeret med kort interval forsøger at aflevere pakker med data, som bliver afvist på grund af et igangværende servicevindue.
Se status på en afsendt pakke via kvitteringsservicen (operationen DeliveryReceiptGetStatus), før næste pakke bliver sendt. Fremgår en afsendt pakken ikke af kvitteringens leveranceliste, er den ikke modtaget og skal sendes igen.
Det er muligt at gensende pakker, som der er kvitteret for. De vil blive afvist, fordi de allerede er leveret. Spring aldrig en pakke over! Det er et brud på pakkesekvensen og vil kræve, at replikeringen efterfølgende skal være manuel på Datafordeleren.
For SFTP er det muligt at levere pakker med data under servicevinduer. Pakkerne bliver sat i kø og behandlet efter servicevinduet.