Editering af inddelinger i DAGI sker ved at oprette en sag.

Gemte sager (kladder) og sager, der er udgivet kan ses i sagsliste  

Det anbefales at give sager et beskrivende navn.  I en sag kan man ikke se, hvilket område, der er ændret, kun at der fx er ændret grænser og attributter på et afstemningsområde.

Når en sag er udgivet kan navnet ikke ændres.

En kladde vil indeholde oplysninger om ændringstype fx Sammenlægning og Attributændringer, men det markeres ikke i kortet, hvor ændringerne er foretaget.

Det anbefales at en sag kun indeholder ændringer relateret til et område eller de områder, der er relevante i frohold til grænseændringer mellem områderne.

Man skal kun have ændringer i kladder liggende i kort tid. Man risikerer, at ændringerne er overskrevet og man skal starte forfra, hvis Klimadatastyrelsen har behov for at ændre grænser i området. Hvis ændringerne ikke er baseret på den aktuelle version, kan en sag ikke udgives



Klimadatastyrelsen har mulighed for at editere i afstemningsområder og supplerende bynavne og ved editeringen angive en dato i fremtiden, hvorfra de nye versioner skal være gældende.

Dette gøres i forbindelse med ændringer af kommunegrænser, hvor der ved Indenrigsministeriets årlige bekendtgørelse kan være ændringer til, hvor grænsen mellem kommuner er beliggende.

Når der findes fremtidige versioner er det ikke muligt for kommuner at ændre geometrien for de pågældende afstemningsområder eller supplerende bynavne. Det vil stadig være muligt at ændre adressen for et afstemningsområde.

Klimadatastyrelsen har til hensigt kun at gøre brug af fremtidige versioner i december, når der er kommunegrænseændringer, der skal træde i kraft til den 1. januar'


Hvis man har en geometriændring liggende som kladde i en sag og Klimadatastyrelsen opretter en version med fremtidig virkning, skal man starte forfra med ændringen i en ny sag.