Data i DAR opdateres ofte automatisk med udgangspunkt i tilpasninger af data i andre grunddataregistre, herunder bl.a. BBR, GeoDanmark, matriklen og DAGI. I de tilfælde hvor der ikke er et entydigt udfald for DAR’s data, oprettes der en adresssopgave. Det er dog kun ændringer i GeoDanmark og BBR, der vil kunne medføre adresseopgaver.
Adresseopgaven dannes fordi den kommunale medarbejder skal tage stilling til, om ændringen er korrekt, om der skal ske tilpasninger, eller om de foreslåede ændringer skal afvises. Denne proces er valgt for at gøre opdateringen af DAR lettest mulig for dig som kommunal adressemedarbejder. Ajourføringen via adresseopgaver er vigtig for at opretholde den gode datakvalitet i DAR, og I er som kommuner forpligtet til at forholde jeg til de adresseopgaver, der bliver dannet i DAR.
Ajourføring af navngivne veje via GeoDanmark opdateringer
Ved mindre ændringer i GeoDanmarks vejmidter, og når navngivne veje er sat til nøjagtighedsklasse ”C: Manuelt sat, kommer til at følge GeoDanmark”, opdateres vejmidterne i DAR automatisk når der sker en ændring i GeoDK. Hvis GeoDanmark ajourføringen har medført, at den navngivne vejs vejnavnelinje foreslås ændret mere markant end hvad der tillades inden for nøjagtighedsklassen, eller hvis den navngivne vejs nøjagtighedsklasse er sat til ”A: Manuelt sat, følger IKKE GeoDanmark”, dannes der en adresseopgave i DAR.
Er den foreslåede ændring i adresseopgaven korrekt, skal du blot bekræfte adresseopgaven (Ikrafttræde den), og ændringen overføres til DAR.
Inden adresseopgaven behandles:
Brug gerne den kommende gennemgang af adresseopgaverne, som et opslagsværk, hvis du ikke synes der er nok information i DAR.
Forklaring
Denne adresseopgave er dannet ud fra ændringer i en GeoDanmark vejmidte der har en vejkode som knytter sig til en navngiven vej i DAR.
I nogle tilfælde bliver vejmidter slettet i GeoDanmark, hvorved også vejnavnelinjen og den tilhørende vejkode i DAR foreslås slettet. Det kan være en fejl, men medfører altid at der dannes en adresseopgave, hvor du skal forholde dig til, om den navngivne vej i DAR skal nedlægges. Skal den navngivne vej og dermed vejkoden opretholdes, kan adresseopgaven blot annulleres eller ignoreres.
TIP: De fejlagtige sletninger af foreløbige vejmidter i GeoDanmark sker ofte i forbindelse med fotogrammetrisk ajourføring, dvs. baseret på flyfotos, hvis leverandøren ikke kan se nogen vej i flybillederne. En sådan fejlagtig sletning af foreløbige vejmidter i GeoDanmark kan undgås, hvis vejmidterne registreres med status ”Projekt godkendt”, idet disse vejmidter ikke berøres i den fotogrammetriske ajourføring.
Tekst fra adresseopgave i DAR:
Alle vejmidter på vejnavnet [Vejnavn] med vejkode [Vejkode] er blevet slettet i GeoDK. Dette kan betyde at vejen eller dele af den er nedlagt. Hvis den er nedlagt, så bør det overvejes om den navngivne vej i
DAR også skal fjernes, og hvad der skal ske med eventuelle adresser.
Forklaring
Denne adresseopgave er dannet ud fra en ændring i en GeoDK vejmidte med en vejkode, der er repræsenteret med et vejnavneområde i DAR. Hvis den foreslåede geometri fra GeoDanmark kun delvist repræsenterer vejnavnet, er det korrekt brug af vejnavneområdet og opgaven kan annulleres. Repræsenterer den foreslåede geometri fra GeoDanmark den fulde udstrækning af vejnavnet, skal vejnavneområdet ændres til en vejnavnelinje.
Hvis vejnavnelinjen fremadrettet skal følge geometrien fra GeoDanmark kan vejnavnelinjens nøjagtighedsklasse sættes til ’C’.
Tekst fra adresseopgaven i DAR:
En vejmidte hændelse fra GeoDK på vejnavnet [Vejnavn] med vejkode [Vejkode] resulterede i en adresseopgave fordi vejnavnet har et Vejnavneområde og ikke en Vejnavnelinje, og kommunen derfor manuelt skal tage stilling til om Vejnavneområdet skal skiftes til en Vejnavnelinje eller ej.
Det kan forekomme at vejnavnet kun er repræsenteret delvist med en GeoDK vejmidte og for disse situationer skal vejnavneområdet fortsat være i DAR.
Hvis det ønskes at vejnavnet i fremtiden skal følge GeoDanmark vejmidter så udskift Vejnavneområdet med en Vejnavnelinje og sæt Nøjagtighedsklassen til C (Manuelt sat, kommer til at følge GeoDanmark). Hvis der skal skiftes fra Vejnavnområde til Vejnavnelinje kan opgaven blot ikrafttrædes med det samme, og hvis den skal beholde Vejnavneområde skal opgaven annulleres.
Forklaring
Denne adresseopgave er dannet ud fra ændringer i en GeoDanmark vejmidte, med en vejkode der knytter sig til en navngiven vej i DAR, med nøjagtighedsklasse A. Dette medfører at den ikke automatisk opdaterer geometrien, når der sker geometriske ændringer i GeoDanmark. Du skal tage stilling til om den navngivne vejs geometri skal tilpasses med den foreslåede geometri fra GeoDanmark. Hvis den navngivnevejs geometri ikke skal ændres kan opgaven annulleres.
TIP: Hvis du fremadrettet vil undgå denne type adresseopgaver, kan du derfor enten sørge for, at foreløbige vejmidter i GeoDanmark registreres med status "Projekt godkendt", eller i en overgangsperiode registrere den navngivne vej i DAR med nøjagtighedsklasse ”A: Manuelt sat, følger IKKE GeoDanmark”. Når vejen så er anlagt, kan du skifte nøjagtighedskasse til ”C: Manuelt sat, kommer til at følge GeoDanmark”. Nøjagtighedsklasse C anbefales, så snart anlæg af vejen går i gang, så geometrien knyttet til en navngiven vej i DAR bliver ajourført.
Tekst fra adresseopgaven i DAR
[Vejnavn] har Nøjagtighedsklasse A men har fået GeoDK Vejmidte hændelse
En vejmidte hændelse fra GeoDK på vejnavnet [Vejnavn] med vejkode [Vejkode] resulterede i en Adresseopgave fordi vejmidteforløbet i GeoDK er ændret og Nøjagtighedsklassen på den navngivne vej er A (Manuelt sat, følger IKKE GeoDanmark).
Der skal tages stilling til om vejnavnelinjen i DAR skal ændres. Hvis du ønsker at vejnavnet i fremtiden skal følge GeoDK vejmidten kan du ændre den navngivne vej til Nøjagtighedsklasse C (Manuelt sat, kommer til at følge GeoDanmark).
Hvis der skal skiftes væk fra Nøjagtighedsklasse A kan opgaven blot i kraft trædes med det samme, og hvis den skal beholde Nøjagtighedsklasse A skal opgaven annulleres og så kan eventuelle ændringer til Vejnavnelinjen overvejes.
Det anbefales at navngivne veje der krydser kommunegrænser beholder nøjagtighedsklasse A.
Forklaring
Ændringer i vejmidtegeometrien i GeoDanmark kan for navngivne veje med nøjagtighedsklassen ’C’, påvirke navngivenvejs vejnavnelinje. Ændringer kan medføre at vejnavnet konflikter med entydigheden, hvilket kræver at der enten oprettes et nyt vejnavn, eller ændringen fra GeoDanmark ignoreres eller tilbageføres.
Tekst fra adresseopgaven i DAR
En vejmidte hændelse fra GeoDK på vejnavnet [Vejnavn] med vejkode [Vejkode] resulterede i en Adresseopgave fordi den konflikter med Entydighedskontrollen.
For at få GeoDanmark vejmidte geometrien til at slå igennem skal en af de to navngivne veje som er i konflikt have et nyt vejnavn, for at ændringen kan træde i kraft. Når et af vejnavnene er ændret, kan opgaven ikrafttrædes med det samme for at få GeoDanmark vejmidte geometrien til at slå igennem.
Forklaring:
Nogle ændringer til vejmidter i GeoDanmark vil føre til, at DAR beregner nye placeringer til de vejpunkter, som ligger på det ændrede vejstykke. Det er altid en god ide at trykke på snap til GeoDK, da der kan være kommet ændringer til den navngivnevej fra GeoDK siden adresseopgavens oprettelse. DAR opretter forslag til vejpunkternes nye placeringer i en adresseopgave, som man skal tage stilling til, inden adresseopgaven ikrafttrædes. Hvis vejpunkternes oprindelige placering er bedst, annulleres opgaven
TIP En trin for trin gennemgang til at løse denne type opgave kan ses i DAR’s vejledning afsnit 24.7.1.
Tekst fra adresseopgaver
Et eller flere vejpunkter kræver manuel behandling
Som følge af en ændring af [Vejnavn] fra GeoDanmark kunne en eller flere vejpunkter ikke placeres automatisk. Der er oprettet forslag i opgaven, og hvis disse er gode kan opgaven ikraftrædes med det samme. Ellers bør forslagene rettes til, hvorefter opgaven kan ikraftrædes.