Et adgangspunkt er det geografiske sted, adressen er fastsat til. Adgangspunktets præcise beliggenhed stedfæstes med geografiske koordinater (X, Y), og punktet markerer også husnummeret.

For hvert husnummer er der ét adgangspunkt og omvendt.

Adgangspunktet er velegnet til at oplyse om adgangsforholdene til en adresse, da det viser, hvor indgangen til en bygning, et jordstykke mv. er placeret.  Adgangspunkter anvendes i de GPS-navigationssystemer, beredskabet, forsyningsselskaber samt mange andre offentlige og private virksomheder bruger.

Adgangspunkter udstilles for omverdenen og er frit til rådighed digitalt. 

Bestemmelsen om adgangspunkter står i bekendtgørelsens § 13.

I DAR findes 4 tekniske standarder for angivelse af adgangspunkters placering, se nærmere under Adressedata\Kodelister på danmarksadresser.dk.  Ved fastsættelse af nye adgangspunkter skal adressemyndigheden vælge, hvilken teknisk standard der skal anvendes.

10.1 Adressemyndigheden fastsætter ét adgangspunkt for hvert husnummer

Adressemyndigheden fastsætter ét adgangspunkt for hver husnummer. Adgangspunktet repræsenterer beliggenheden af den udefra kommende adgangsvej dvs. den indgangsdør, indgang, låge eller lignende, som husnummeret hører til. Deler flere adresser samme husnummer, skal der kun fastsættes ét adgangspunkt (bek. § 13, stk. 1).

I de efterfølgende afsnit er vist en række eksempler på placering af adgangspunkter.

10.2 Sådan placeres adgangspunkter

10.2.1 Bygninger

I bygninger placeres adgangspunktet ca. 3 meter inden for omridset af den bygning, som adressen hører til (bek. § 13, stk. 2). Adgangspunktet placeres ud for indgangsdøren, hvis det er muligt. Har bygningen flere indgange, bør adgangspunktet placeres ud for hovedindgangen.

Adgangspunkter placeres inden for omridset af bygningen, der vises på forvaltningskortet i DAR.

Figur 12. Adgangspunktet skal placeres ca. 3 meter inden for bygningens omrids.

Hører der mere end ét adgangspunkt til bygningen fx som på skoler, større ejendomme, feriecentre, butikscentre, hospitaler eller universiteter, placeres adgangspunkterne ca. 3 meter inden for omridset af bygningen, så de bedst muligt svarer til beliggenheden af indgangsdørene.

Figur 13. Adgangspunkter på en skole. Adgangspunkterne placeres ca. 3 meter inde i bygningen, hvilket ikke helt er illustreret på figuren. Hvis muligt placeres adgangspunktet ud for indgangsdøren.

10.2.1.1 Ved fælles husnummer for flere adresser fastsættes kun ét adgangspunkt

Er husnummeret fælles for flere adresser, skal der kun fastsættes ét adgangspunkt (bek. § 13, stk. 1). En etageejendom med flere adresser i samme opgang, har derfor ét fælles adgangspunkt. Adgangspunktet placeres ca. 3 meter inde i den fælles opgang, hvis dette er muligt. 

Figur 14. Ét adgangspunkt til de fire adresser i nr. 13, dvs. st. tv, st. th, 1. tv og 1. th. Adgangspunktet placeres ca. 3 meter inde i bygningen, hvilket ikke helt er illustreret på figuren. 

10.2.2 Jordstykker, herunder nye udstykninger og områder uden en egentlig bygning

På jordstykker placeres adgangspunktet ca. 3 meter inden for det jordstykke, som adressen hører til. Hører der mere end ét adgangspunkt til jordstykket, placeres adgangspunkterne, så de bedst muligt svarer til indgangene (bek. § 13, stk. 2). 

10.2.2.1 Nye udstykninger

Det er ikke altid, alle oplysninger om kommende veje og bygninger er til rådighed fra starten af en udstykningsproces. Uanset den aktuelle viden om en ny udstykning, skal adgangspunktet placeres bedst muligt, hvor det forventes at skulle være, når byggeriet er færdigt.  

Adgangspunktet placeres ca. 3 meter inde på grunden tættest på den adgangsgivende vej. Kender man den kommende bygnings placering på grunden, placeres adgangspunktet ca. 3 meter inden for omridset af den kommende bygning ud for indgangen.

Er hverken den adgangsgivende vej eller placeringen af en kommende bygning kendt, kan adgangspunktet placeres midt på grunden.

Se eksempler på placering af adgangspunkter ved nye udstykninger i kapitel 11.

10.2.2.2 Områder uden en egentlig bygning

På ubebyggede arealer, der har én eller flere adresser men ikke en egentlig bygning, placeres adgangspunkter(ne) ved den(de) indgang(e), adressen(adresserne) er fastsat til. Eksempler på disse områder er parker, grønne områder, legepladser, idrætsbaner, rastepladser, kirkegårde uden bygninger, seværdigheder, shelterpladser, grillpladser mv., hvortil der er offentlig adgang.

Figur 15. Adgangspunkt til legeplads.

Er der en toiletbygning eller lignende på området, og er adressen fastsat til denne bygning i stedet for indgangen til området, placeres adgangspunktet ca. 3 meter inden i bygningen og hvis muligt ud for indgangen.  

Er der flere adresser på området, placeres adgangspunkterne ligeledes, så de bedst muligt svarer til beliggenheden af indgangene (§ 13, stk. 2).

10.2.2.3 Kolonihaveområder

I de kolonihaveområder, hvor der må opføres egentlig bebyggelse, dvs. et hus til evt. dag- og natophold, og der derfor er fastsat en adresse til havelodden, placeres adgangspunktet som hovedregel ca. 3 meter inden for lågen til havelodden.

Det er dog også en mulighed at placere adgangspunktet inden for en evt. bygning på havelodden.

Figur 16. Adgangspunkter i en kolonihaveforening hvor egentlig bebyggelse er tilladt. På figuren er adgangspunkterne sat til haveloden, men det er også en mulighed at placere adgangspunktet inden for bygningsomridset.

 I kolonihaveområder, hvor det ikke er tilladt at opføre bebyggelse bortset fra et redskabsskur eller lignende, og hvor der derfor er én fælles adresse til foreningen, placeres adgangspunktet ved områdets hovedindgang.