Reglerne om inhabilitet findes i forvaltningslovens kapitel 2 (§§ 3-6).
Inhabilitet betyder, at særlige forhold hos en person, som varetager opgaver fx i en offentlig myndighed, afskærer personen fra at deltage i sagens behandling. Det kan fx være, fordi den pågældende person har personlige eller økonomiske interesser i sagens udfald.
Forvaltningslovens § 3, stk. 1, opregner de former for interessekonflikt, der kan medføre inhabilitet.
En person, som er inhabil i forhold til en sag, må hverken træffe afgørelse, deltage i afgørelsen, eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag. Baggrunden herfor er, at der foreligger en interessekonflikt, som vækker tvivl om personens upartiskhed. Det gælder, uanset om personen er ansat eller fx politisk valgt byrådsmedlem.
Formålet med inhabilitetsreglerne er dels at undgå en reel risiko for, at afgørelsen i den konkrete sag påvirkes af uvedkommende hensyn, og dels at undgå, at der hos parterne i sagen eller omverdenen opstår mistillid til upartiskheden hos de offentlige ansatte eller politisk valgte, der skal medvirke i sagen. Det har altså ikke betydning for, om en person er inhabil, om personen gerne vil og kan tilsidesætte sine egne interesser ved sagsbehandlingen.
Hvis man ved, at der foreligger forhold, som er nævnt i forvaltningslovens § 3, stk. 1, altså interessekonflikter som gør én inhabil, skal man med det samme underrette sin leder om det.