You are viewing an old version of this page. View the current version.

Compare with Current View Page History

« Previous Version 7 Next »

Implementeringsguide til kommuner 

 

Information om siden:

Sidst revideret: 2022

Ansvarlig: Sigurd Drejer, sivd@kl.dk

Datagrundlag til den grønne omstilling

Det skal være let for kommunerne at bidrage til den grønne omstilling ved hjælp af emobilitet; både i forhold til egen bilflåde, men også ladestanderopsætning generelt. Det kræver aktuel viden om eksisterende og planlagte ladestandere i kommunens område. Det kræver styr på data.

Kommuner har typisk kontrakt med adskillige ladeoperatører, hvorfor det er vigtigt, at kommunen modtager standardiserede data i samme destination. En sekundær gevinst er, at ladeoperatører oplever ensartede krav, der gør levering af data til kommunerne, og potentielt flere andre dataanvendere, strømlinet. Operatørerne kan, ligesom kommunerne, henvise små og store anvendere af ladestanderdata til samme destination, hvor de gratis kan downloade offentlige data til brug i analyser og udstilling i apps. Det giver stordriftsfordele på samfundsniveau.

Kommunernes behov gjorde, at KL i sommeren 2022 igangsatte et ladestanderdataprojekt, hvor det fra december 2022 blev muligt at registrere ladestanderdata.


Baggrund for projektet

I 2022 kunne kommunerne kun tilgå ikke-standardiserede data om ladestandere via operatørernes apps, få dataark via operatører eller samlet via kommercielle løsninger, der har hentet offentlige data fra operatørerne. Flere kommuner udtrykte derfor utilfredshed med de data, der var tilgængelige for dem, når de skulle lave ladestanderudbud, give tilladelser til placering og evaluere brugen af ladestandere.

Kommunerne ønskede data om ladestanderens egenskaber (type, effekt, stiktype) og forbrug (hvornår og hvor ofte ladestandere bliver brugt), men også om data, der kan hjælpe dem i kontraktstyringen af de op til typisk fem operatører, der forsynede kommunen med ladestandere. Herudover ville de gerne have en fælles destination for ladestanderdata, så de ikke bare var tilgængelige for dem selv, men også andre kommuner, myndigheder og virksomheder døgnet rundt.

Løsningen blev, at KL lavede:

  • Den første fællesoffentlige datastandard for ladestanderdata med udgangspunkt i kommunernes forvaltningsbehov – indenfor rammen af lovgivning og internationale standarder
  • Udvidelse af den fællesoffentlige database GeoFA, hvor alle kommuner allerede har registreringsadgang, og flere brugere kan få adgang.


Indhold i denne guide

Denne guide hjælper dig til at få overblik over, hvordan du kan få registreret data i GeoFA, enten ved egen hjælp eller via en ladestanderoperatør. Den indeholder også en oversigt over central lovgivning, vejledninger og redskaber, der er relevante for kommuner, når de skal udbyde placering af ladestandere. Formålet med registrering af data er, at de skal bruges. Derfor er der også inspiration til brug af de registrerede data, og vejledning til hvordan andre end kommunen kan anvende data.


Boligforeninger, store virksomheder og andre organisationer kan også finde nytte i guiden, da opgaven med at omstille fra fossile drivmidler til el går på tværs af organisationer, der arbejder sammen med kommunerne. 


Denne guide giver:

  • En generel introduktion til lovgivningen på området
  • Viden om baggrund for projektet, der skal skabe fællesoffentlige ladestanderdata
  • Brug af ladestanderdata
  • Indblik i dokumentation om datamodellen for ladestanderdata
  • Tekstforslag til ladestanderudbud/-kontrakter/-kontrakttillæg eller frivillige aftaler om ladestanderdata.


  • No labels