Vurdering af datakvalitet
| Dimension | Målinger og beskrivelser | Bedømmelse |
| Komplethed | Temaet indeholder (pr dato) data fra 97 antal kommuner ud af 98 i alt, svarende til en fuldstændighed på 99%. Der er et gennemsnit på 171 faciliteter pr. kommune. Dækningsgraden svinger fra kommune til kommune, idet det er frivilligt at vedligeholde og udstille data i GeoFA. Det må forventes, at kommuner der anvender data til forvaltningsopgaver og kommercielt udstilling til turismeløsninger har al relevant data. Udover kommunerne indlægger andre dataejere data i datasættet. Det drejer sig f.eks. om Spor, Natur for alle, foreninger og private, som er godkendt til indlæggelse af data. Fælles for alle data er, at der er obligatoriske felter, som altid vil blive udfyldt. Se registrerede faciliteter pr. dags dato: Ready-to-use links Tag højde for, at nogle kommuner har meget lidt eller ikke er med i datasættet. | ☆☆☆☆☆ |
| Korrekthed | Data kan indeholde fejl. Det vurderes ud fra en stikprøve, at ca. 5% af data har semantisk fejl. Ca. 26% links virkede ikke ved stikprøve. Bemærk – der er ingen validering på JSON-felt i datamodellen. Det vurderes, at korrektheden er tilpas i forhold til at formidle og visualisere data. Det vurderes, at myndigheder, der anvender data til forvaltningsopgaver, selv sikrer en høj korrekthed. | ☆☆☆☆ ☆☆☆☆☆ |
| Aktualitet | Datasættet opdateres differentieret alt efter dataejers behov, hvilket betyder, at der må forventes en differentieret aktualitet. Der er ingen overordnet krav til ajourføring. Fra juni 2024 til marts 2025 har 90 ud af 98 kommuner opdateret/oprettet data i datasættet (92%) Se analyse af komplethed her: Link til download af csv.-fil, der viser dataejer samt ældste oprettelsesdato og nyeste opdateringsdato Ved udstilling kan feltet systid_fra anvendes til at tjekke aktualiteten. Bemærk at der er brugere, der laver et automatisk natligt upload, hvorfor feltet systid_fra i dette tilfælde ikke vil kunne bruges. | ☆☆☆☆☆☆☆ |
| Genbrugelighed | Der er risiko for redundans i datasættet i forhold til dobbeltregistrering, f.eks. en shelter der både registreres af kommunen og en ekstern myndighed. Antallet af redundante faciliteter vurderes dog at være lav. For faciliteter der både kan registreres i punkt- og fladedatasættet, er der risiko for redundans i form af dobbeltregistrering. Eksempelvis vil fladen typisk blive brugt til at afgrænse en facilitet, f.eks. en hundeskov, mens punktet vil være der til at synliggøre hundeskovens placering i det mere anvendte punktdatasæt. Genbrugelighed er stor ved udstilling af data med formål at visualisere og formidle faciliteter i Danmark. | ☆☆☆☆☆ |
| Præcision (geografisk) | Specifikationens registreringsvejledning henstiller til, at data sættes "på rette sted" ift. ortofoto eller skærmkort. Geografiske objekter kan være placeret oveni hinanden eller forskudt i forhold til den fysiske, faktiske placering. Det vurderes ikke kritisk i og med, at data forventes anvendt til visualisering og formidling. Datapræcision derfor ikke er altafgørende. Det vurderes at præcisionen er tilstrækkelig i forhold til visuel udstilling. | ☆☆☆☆☆ |