Page History

Hvis der etableres en ”bussluse” eller en lignende mekanisk spærring, som kun tillader visse køretøjer at passere, skal kommunen nøje overveje og beslutte, om der skal fastsættes et nyt vejnavn til den ene eller til begge dele af den opdelte vej.

Et andet eksempel er situationer, hvor vejen alene lukkes for gennemkørende trafik ved hjælp af skiltning (fx for eksempel ”gennemkørsel forbudt – busser undtaget”).

Da der i begge situationer stadig er en fysisk forbindelse mellem de to dele af vejen, vil kravet i adressebekendtgørelsens § 4, stk. 2, om, at vejnavnet skal betegne et sammenhængende færdselsareal, stadig være opfyldt.

Efter § 4, stk. 4, skal kommunen dog overveje og beslutte, om det vil være hensigtsmæssigt at drage konsekvensen af den nye barriere for biltrafikken, dvs. det vil sige at fastsætte et nyt vejnavn til den ene eller til begge dele af den overskårne vej. I de fleste tilfælde vil det i så fald også være nødvendigt at ændre eksisterende husnumre, således at disse afspejler den nye situation.

Kommunen kan i denne forbindelse lægge vægt på, at de ulemper, som et nyt vejnavn påfører de berørte borgere og virksomheder, er af midlertidig karakter, mens den entydighed som opnås, er permanent og kommer både alle beboere på vejen og de mange andre brugere, der skal finde vej i området til gode i mange år.

Hvis det besluttes at fastsætte et nyt vejnavn, skal den oprindelige vejkode efter adressebekendtgørelsens § 9, stk. 3, bevares for den del af vejen, som opretholder sit vejnavn, hvorimod det nye vejnavn skal have en ny vejkode. Fastsættes der nyt vejnavn for begge dele af vejen, skal vejkoden bevares for den ene del – af praktiske grunde bør det være den del, der har flest adresser.

Image Modified