Versions Compared
Key
- This line was added.
- This line was removed.
- Formatting was changed.
Information om siden:
Sidst revideret: XXX
Ansvarlig: XXX
Dette dokument indeholder generelle retningslinjer for, hvordan man bør forholde sig til brugen af ændrings
ændrings udpegninger (ÆUP), i sammenhæng med muligheden for at anvende foreløbige og endelige objekter i den
den løbende administrative ajourføring (attributten geometristatus = ’Foreløbig’/’Endelig’).
Dokumentet er målrettet GIS-medarbejdere og andre som arbejder med at ajourføre GeoDanmark data, både
både løbende og i forbindelse med fotogrammetrisk produktion.
Dokumentet er udarbejdet i en arbejdsgruppe under Administrativt Ajourføringsforum.
Sidst revideret 17 marts.
Image Removed
Image Removed
Image Removed
Image Removed
Image Removed
Image Removed
Image Removed
Image Removed
Indholdsfortegnelse
- Tre forskellige tilgange til ajourføring
- Brug af Udpegningsobjekter
- Brug af geometristatus ’Foreløbig’
- Brug af geometristatus ’Endelig’
- Oversigt
Tre forskellige tilgange til ajourføring
Der er grundlæggende tre tilgange til administrativ ajourføring af GeoDanmark data:
- brug af Udpegnings-objekter: UdpegningPunkt, UdpegningLinje og UdpegningFlade (her kaldet ÆUP)
- brug af geometristatus = ’Foreløbig’
- brug af geometristatus = ’Endelig’
Benyttes ÆUP bliver ændringerne først tilføjet til data, i forbindelse med den årlige fotogrammetriske produktion. Bemærk dog at der ved totalajourføring ikke er krav om at levere ÆUP, da producenten her gennemgår alt i datagrundlaget.
Vil man derimod gerne have ajourført data med det samme, kan man vælge at lægge objekter ind i databasen, med en angivelse af at objektet har geometristatus = ’Foreløbig’. Herefter vil objektet med det samme være synligt i data for alle anvendere og kunne benyttes i analyser mv. Objekter med geometristatus = ’Foreløbig’, gennemgås og oprettes også i den årlige fotogrammetriske produktion hvorefter de gøres til geometristatus = ’Endelig’.
Sidst er der situationer hvor det ikke er muligt for den fotogrammetriske produktion at oprette og kvalitetssikre data. Det drejer sig oftest om at objekterne ikke er mulige at se ud af luftfoto. Når der registreres objekter, der ikke efterfølgende kan opdateres fotogrammetrisk, skal der anvendes geometristatus = ’Endelig’. Samtidig er det vigtigt at angive registreringsnøjagtigheden (plan og vertikal) på sådanne objekter.
For at undgå misforståelser i den fotogrammetriske produktion, samt løbende at sikre konsistens og høj kvalitet i data, er det vigtigt at hhv. ÆUP og geometristatus = ’Foreløbig’/’Endelig’ anvendes korrekt.
Et eksempel på uheldig registrering er når der, som et resultat af administrativ ajourføring, opstår overlappende objekter af samme objekttype, som har Status = ’Anlagt’ samtidigt. Det giver tvivl om hvilke objekter som repræsenterer de faktiske forhold i naturen. Den fotogrammetriske producent kan komme i tvivl om hvad der skal rettes, og geografiske analyser som objekterne indgår i, giver misvisende resultater.
Image Added
Eksempel på hvor et vandløb er registreret med to forløb (pga. genslyngning). Det ene med geometristatus ’Foreløbig’ og det andet ’Endelig’. Begge forløb (vandløbsmidte objekter) har status ’Anlagt’ og fremgår således af skærmkortet samtidigt.
Der er metodefrihed ift. hvilken tilgang man ønsker at anvende i den løbende administrative ajourføring. Det er dog vigtigt, at man i de enkelte situationer konsekvent enten benytter sig af ÆUP, geometristatus = ’Foreløbig’ eller geometristatus = ’Endelig’, sådan at der eksempelvis ikke ligger både foreløbig geometri og ÆUP, som dækker over samme specifikke objektændringer.
Hvis man ønsker at registrere nogle væsentlige objekter ind med det samme, og samtidig med ÆUP angive, at der også er en række andre sekundære objektforandringer, som man ønsker at få registreret i den fotogrammetriske ajourføring, kan man benytte både geometristatus = ’Foreløbig’/’Endelig’ og ÆUP i samme område. Bemærk dog at mindre konsekvensrettelser i umiddelbar nærhed af foreløbig geometri ikke behøver at udpeges særskilt.
Brug af Udpegningsobjekter
Mindre ressourcekrævende, men med lavere aktualitet og informationsniveau i data
ÆUP kan tegnes som hhv. objekttypen UdpegningPunkt, UdpegningLinje og UdpegningFlade. ÆUP kan med fordel benyttes, når det er uklart, hvordan ændringer konkret kommer til at udmønte sig.
- ÆUP skal gennemgås før den fotogrammetriske ajourføring
Før årets fotogrammetriske ajourføring gennemgås alle ÆUP objekttyperne. Der tjekkes for attributterne: år, aktion og objType er sat korrekt. Der tjekkes for, at der ikke er opstået overlappende udpegninger. - ÆUP skal gennemgås efter den fotogrammetrisk ajourføring
Efter årets ajourføring er det vigtig, at ÆUP objekttyper gennemgås, og der aktivt tages stilling til de ÆUP, som ikke har uløst ændringer (Foretaget = ’Nej’), med henblik på om ÆUP skal videreføres til følgende år eller slettes endeligt.
Brug af geometristatus ’Foreløbig’
Mere ressourcekrævende, men med højere aktualitet og informationsniveau i data.
Alle objekttyper kan indlægges i data med geometristatus = ’Foreløbig’. Foreløbig geometri kan med fordel benyttes, når der er højt informationsniveau om, hvordan ændringer i topografien kommer til at udmønte sig.
Væsentlige topologiske regler skal vedligeholdes
I netværkstemaer (Vandløbsmidte og Vejmidte) skal der snappes til sammenhængende topologi, hvis objekterne har en forbindelse i virkeligheden. Hvis de ikke har en forbindelse i virkeligheden, skal de have en afstand på mindst 1 meter. Samtidig skal netværksobjekter desuden brydes, hvor der er knuder og afgreninger.
For fladeobjekter er overlap som udgangspunkt ikke tilladt for objekter, der repræsenterer samme tema. F.eks. må der ved udvidelse af et skovområde, ikke registreres et nyt objekt ind af typen skov (geometristatus = Foreløbig), som overlapper med det eksisterende skovobjekt (geometristatus = Endelig). Det samlede areal for skovområdet risikerer at blive alt for stort, når der efterfølgende laves beregninger på data, hvis store dele er registreret flere gange.
Attributten status skal anvendes korrekt og opdateres løbende
Status = ’Anlagt’ må kun benyttes, når de topografiske forhold objektet angiver, er realiseret i naturen. Ved ændringer af den eksisterende topologi, er det ligeledes vigtigt at ændre forældede repræsentationer til at have status = ’Under nedlæggelse’ (alternativt at slette dem, hvis de ikke længere kan ses i nyeste billeder).
Eks. ved omlægning af vandløb, er det vigtigt løbende at sørge for klart at tydeliggøre, hvilke dele af vandløbsføringen, der er gældende (status = ’Anlagt’), og hvilke som er planlagte/nedlagte (status = ’Projekteret’, ’Under Anlæg’, ’Under Nedlæggelse’).
Objekter med geometristatus = ’Foreløbig’ skal gennemgås efter den fotogrammetriske ajourføring
Efter årets ajourføring er det vigtig, at objekter med geometristatus = ’Foreløbig’ gennemgås for aktivt at tage stilling til de objekter, hvor geometristatus ikke er ændret til ’Endelig’, med henblik på at rette eventuelle fejl og slette forældede objekter.
Brug af geometristatus ’Endelig’
Nødvendig metode for objekter, der er underjordiske eller ikke geometrisk kan registreres ud fra billeder.
Alle objekter, hvis korrekte placering ikke kan fastlægges ud fra billeder med fotogrammetriske metoder, skal registreres administrativt med geometristatus = ’Endelig’.
Dette omfatter objekter som ikke kan ses i nyeste billeder, fordi de er underjordiske eller er dækket af andre elementer i billedet (eksempelvis Parkeringskælder, Underjordisk bassin, slanger til jordvarme, Vandløbsmidte gennem Sø o. lign.), samt Systemlinjer og Vejmidter med vejkategori = ’Fiktiv’.
Vedligehold af geometri og alle attributter fortages som udgangspunkt kun administrativt
Objekter med geometristatus = ’Endelig’ gennemgås ikke ved fotogrammetrisk produktion, med mindre der er tale om totalajourføring. Det er derfor vigtigt at der tages stilling til alle væsentlige attributter, samt at geometri tegnes omhyggeligt.
Objekter skal registreres så det tydeligt fremgår, at det ikke kan identificeres i billedet
Det er særligt vigtigt, at objekterne registreres med attributværdier, der understreger, at objektet ikke er synligt i billedet, så der sendes klare signaler til producenten om, at disse objekter ikke skal ajourføres ved totalajourføring:
Image Added
Oversigt
Image Added
Image Added
Image Added
Sidst revideret 17 marts.
Image Removed