1.1 Formålet med at fastsætte adresser
Formålet med adresser er, at vi skal kunne finde vej.
I hverdagen anvendes korrekte og præcise adresser til bl.a. ruteplanlægning, udbringning af post og varer, i udrykningssituationer, hvor beredskabet skal finde vej og i den offentlige administration.
Behovet for adresser har ændret sig i takt med samfundets og teknologiens udvikling, hvor digitaliseringen og anvendelsen af satellitbaseret navigation (GPS) har vundet frem. Smartphones med kortfunktioner har ligeledes muliggjort en langt bredere anvendelse af adresser.
Et velfungerende adressesystem er så indgroet i vores dagligdag, at vi knapt bemærker det og måske kun tænker på det, når det ikke fungerer. Sammenlignet med andre lande er adressesystemet i Danmark meget homogent, dækkende og velfungerende, og adressedata udgør således et vigtigt fundament for infrastrukturen.
Når hele samfundet bruger adressedata mere intensivt end nogen sinde før, er det endnu mere vigtigt, at adresserne er korrekte og præcise. Det er derfor nødvendigt, at adresserne fastsættes efter samme systematik, så det er nemt at orientere sig og finde vej – uanset, hvor i landet man er, og både med og uden brug af navigationssystemer.
Formålet med at fastsætte vejnavne og adresser er beskrevet i adresselovens § 1, nr. 1, og adressebekendtgørelsens § 1, stk. 2.
1.2 Adresser skal være synlige
Som vejvisersystem har adresserne den særlige egenskab, at de skal være synlige. Tydelige skilte, som viser vejnavne, husnumre, evt. etage- og betegnelse betyder, at vi kan finde frem til den rigtige hoveddør alene ved hjælp af en adresse og vores øjne.
Hvis skiltene mangler eller er utydelige, eller hvis adresseringen er ulogisk, skal vi bruge længere tid på at finde frem – eller må helt opgive.
Tydelige skilte er især vigtige for dem, der ikke har lokalkendskab. Postbuddet kender måske forholdene, men fragtfirmaer og ferieafløsere skal også kunne finde frem. Man kan heller ikke forvente, at beredskabet automatisk kender de lokale forhold.
1.3 Adresser som samfundsressource gennem Grunddataprogrammet
Adressedata er en del af det fællesoffentlige Grunddataprogram, som siden 2013 har arbejdet for at samle og genbruge grunddata på tværs af statens it-systemer.
Parterne bag Grunddataprogrammet er Regeringen, KL (Kommunernes Landsforening) og Danske Regioner.
Et af Grunddataprogrammets otte delprojekter er Adresseprogrammet, hvis vigtigste opgave har været at etablere og drifte ét fælles register med korrekte og opdaterede adresser, som et fælles grundlag for en effektiv, sammenhængende digital forvaltning.
Anvendelse af grunddataregistrene med de samme ajourførte grunddata har stor betydning for at opnå en mere effektiv offentlig administration. Både stat, regioner og kommuner drager nytte af, at det er de samme pålidelige og ensartede adresseoplysninger, der anvendes overalt.
Også private virksomheder og andre, som behandler oplysninger, hvori der indgår adresser, har en interesse i at bruge frie og opdaterede adressedata som grundlag for udvikling af nye produkter og tjenester. For den private sektor vil især navigationssystemer med automatiske opdateringer af adressedata skabe mulighed for store samfundsøkonomiske besparelser og i yderste konsekvens redde liv.
1.4 Autoritative og kvalitetssikrede adressedata i Danmarks Adresseregister (DAR)
Oplysninger om alle vejnavne og adresser i Danmark er samlet i grunddataregistret Danmarks Adresseregister (DAR). DAR er den autoritative kilde til oplysninger om vejnavne og adresser i Danmark (lov § 1, nr. 2).
Det er adressemyndigheden i de enkelte kommuner, der fastsætter og registrerer oplysninger om vejnavne, adresser og supplerende bynavne i DAR (bek. § 1, stk. 1).
Hensigten med at oprette ét samlet adresseregister er at have korrekte og standardiserede oplysninger om vejnavne og adresser, som også bruges af de andre grunddataregistre. Data kan bl.a. via Datafordeleren kombineres og anvendes sammenhængende med de andre grunddataregistre:
- Bygnings- og Boligregistret (BBR) – bygninger, enheder, tekniske anlæg
- Danmarks Administrative Geografiske Inddeling (DAGI) – supplerende bynavn, postnummer, kommunegrænser, afstemningsområder, sogne, politi- og retskredse mv.
- Danske Stednavne (DS) – stednavne
- Det Centrale Personregister (CPR) – personer
- Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) – virksomheder
- Ejendomsbeliggenhedsregistret (EBR) – ejendommes beliggenhedsadresser
- Ejerfortegnelsen (EJF) – ejeroplysninger om fast ejendom
- GeoDanmark (GeoDK) – geografi om veje og bygninger
- Matriklen – jordstykker og øvrig fast ejendom
Ajourførte adressedata fra DAR sikrer en bedre kvalitet og ensartethed af de registrerede oplysninger om vejnavne og adresser. Adressedata skal således kun rettes én gang, ét sted, og der skal derfor ikke længere bruges ressourcer på at ajourføre adressedata i flere offentlige registre, som det har været praksis, indtil DAR blev etableret. Det sparer ressourcer i den offentlige administration og sikrer et bedre grundlag for arbejdet hos bl.a. politi og beredskab, der alle er afhængige af præcise adresser. Samtidig sikres effektiv brug af adressedata og en forenkling af kommunernes registrering af vejnavne og adresser.
Adressedata fra DAR stilles frit til rådighed digitalt for alle (lov § 1, nr. 3).
Adressedata kan hentes via Datafordeleren og AWS Suiten. Den private sektor og alle andre har derfor også adgang til opdaterede adressedata. Der henvises til afsnit 1.7 for information om, hvor adressedata hentes.
Figur 1. Data fra grunddataregistrene distribueres via Datafordeleren.
Det er integrationen af grunddataregistrene DAR og DAGI, der gør det såkaldte nålestiksprincip muligt. Nålestiksprincippet betyder, at det ud fra enhver geografisk placering i Danmark (X, Y-koordinat) fx en specifik adresse (husnummeret) er muligt at koble oplysninger om postnummer, valgdistrikt og sogn mv.
Figur 2. Nålestiksprincippet betyder, at der kan hentes en række oplysninger om fx postnummer og eventuelt supplerende bynavn for hver enkelt adresse. Dataintegration mellem DAR og DAGI sikrer, at der ikke kan eksistere adresser, som ikke er tilknyttet et postnummer.
Systemintegrationen af grunddataregistrene DAR og Danmarks Administrative Geografiske Inddeling (DAGI) er med til at sikre, at oplysningerne på valgkortene er korrekte, så hver stemmeberettiget person kan stemme i det rigtige valgdistrikt i den korrekte valgkreds.
Bestemmelsen, om at de andre grunddataregistre skal anvende DAR som autoritativ kilde til adressedata, står i lovens § 16, stk. 2.
1.5 Sikring af en fortsat høj kvalitet af adressedata i DAR
Kvalitet og aktualitet af de nuværende adressedata er gennem de senere år blevet forbedret. Vores øgede brug af internet, GPS-baserede systemer, smartphones osv. stiller nemlig helt nye krav om, at data er meget præcise og ajourførte. Det er derfor vigtigt også fremadrettet at sikre en god kvalitet og aktualitet af adresserne.
Både offentlige myndigheder, beredskabet og virksomheder som fx forsyningsselskaber, banker, forsikringsselskaber og byggeentreprenører, der bruger adressedata fra DAR, har behov for korrekte oplysninger om adressen. Derfor er det centralt, at eventuelle fejlagtige oplysninger rettes hurtigst muligt.
For at sikre valide adressedata har adressemyndigheden pligt til at foretage ændringer, hvis eksisterende vejnavne og adresser ikke er fastsat og registreret i overensstemmelse med bekendtgørelsens regler. Adresser og vejnavne skal rettes både, hvis udefra kommende forhold ændrer forudsætningerne for de betegnelser, der indgår i adressen, og hvis adressemyndigheden selv bliver opmærksom på fejl ved adressen eller en del af den.
Fejl eller mangler skal rettes ved kilden dvs. i DAR, således at alle, der bruger disse adressedata, får gavn af rettelsen (bek. § 46, stk. 1-2 og stk. 4).
Vær opmærksom på, at systemintegrationen til de andre grunddataregistre og distributionen til eksterne it-systemer, der abonnerer på hændelser fra datafordeleren og AWS Suiten betyder, at ændringer i adressedata inden for få minutter kan ses og benyttes, fx af CPR og den finansielle sektor. Også leverandøren af sundhedskort får øjeblikkelig besked. Det kan derfor være uheldigt, hvis der ændres i adressedata ved en fejl.
1.6 Indberetning af fejl og mangler i vejnavne og adresser
Offentlige myndigheder er forpligtet til at indberette fejl og mangler i vejnavne og adresser til adressemyndigheden (lov § 16, stk. 4).
Borgere og virksomheder fx taxachauffører og Rejseplanen, som ønsker at gøre opmærksom på en mulig fejl eller rettelse til en adresse, et adgangspunkt eller vejpunkt, kan henvende sig til de respektive kommuners adressemyndighed.
1.7 Adressedata stilles frit til rådighed digitalt og kan hentes af alle
Adressedata fra DAR stilles frit og digitalt til rådighed for alle (lov § 1, nr. 3). De kan hentes via:
- Datafordeleren på dk
- AWS Suiten på https://aws.dk.
Datafordeleren er den offentlige sektors distributionsplatform, der er etableret som en del af Grunddataprogrammet. Den erstatter en række offentlige distributionsløsninger og sikrer, at myndigheder og virksomheder får nem og sikker adgang til grunddata i ét samlet system.
AWS Suiten er en fælles betegnelse for en række services, der tilbyder it-systemer adgang til data og funktionalitet om Danmarks adresser. Formålet med AWS Suiten er at give alle mulighed for at anvende autoritative adresser i deres it-systemer. En del af AWS Suiten er DAWA, som er en slags datafordeler for udviklere, der leverer adressedata i it-systemer.
Træk og download af adressedata via Datafordeleren og AWS Suiten er steget markant de seneste år, og det viser, at adressedata bruges og medvirker til at skabe værdi i samfundet. Tusindvis af it-systemer bruger adressedata. Både private erhverv eksempelvis forsyningsselskaber, navigationsvirksomheder, salgs- og fragtbranchen men også store offentlige platforme som fx SKAT, Rejseplanen, sundhed.dk bruger opdaterede adresser i deres daglige arbejde og tjenester.
På begge platformes hjemmesider er information om, hvordan man henter data, og hvilke data, der er tilgængelige.
Adressedata kan desuden ses på danmarksadresser.dk